Vindmøller skal være løftestang for udvikling af lokalområder

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi arbejder for vindmøllemodeller, hvor borgerne bliver glade for vindmøllerne og får penge til udvikling

Hvordan lyder det her?: En lokal fond med op til 1,5 million kroner om året, der giver støtte til den lokale skole, hal, sportsaktiviteter, nye jobs, forskønnelse og turistaktiviteter? Det kan lyde som en drøm, men er allerede virkelighed i Hvide Sande, der har rejst tre store vindmøller. Det kan også blive virkelighed i dit lokalområde, hvis I går sammen om at rejse vindmøller.

Vi er nødt til at skabe lokalt ejerskab af vindmøllerne fremover. Kun på den måde kan vi få flere vindmøller op – og samtidig skabe lokal udvikling.

Foto: Jane Kruse - Vi er nødt til at skabe lokalt ejerskab af vindmøllerne fremover. Kun på den måde kan vi få flere vindmøller op – og samtidig skabe lokal udvikling, siger Jane Kruse, forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende energi.

Foto: Jane Kruse
– Vi er nødt til at skabe lokalt ejerskab af vindmøllerne fremover. Kun på den måde kan vi få flere vindmøller op – og samtidig skabe lokal udvikling, siger Jane Kruse, forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende energi.

Ordene kommer fra Jane Kruse, der er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Her arbejder man med at udbrede ideen om en organisationsmodel, der betyder, at vindmøller fremover ikke skal ejes af store investorer, der bor langt væk – men skal ejes af helt lokale folk, og samtidig skabe udvikling i lokalområdet.

Lokalt ejerskab skal skabes

Udfordringen er tydelig: Der er ikke sat store vindmøller op i Thisted Kommune siden 2007. Da kommunen tilbage i 2012 forsøgte at etablere syv projekter med i alt cirka 40 vindmøller, fik man over 500 sider med indsigelser, og kun to projekter blev godkendt. Selv om 80 procent af danskerne generelt er positive overfor vindmøller, er man som oftest imod, at de skal være i ens eget nærområde.

– Måden er derfor, at vi skal skabe lokalt ejerskab til vindmøllerne. Det kan vi gøre ved, at der etableres en almennyttig fond hvis midler går til udvikling af lokalområdet. På den måde kan vindmøllerne være løftestang til at bringe ny økonomi i yderområderne og skabe lokal udvikling – og det har vi så meget brug for – særligt her i vores del af Danmark, siger Jane Kruse.

Nye organisationsmodeller

Konkret arbejder Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi med at udbrede nye organisationsmodeller for, hvordan store vindmøller kan være lokalejede og dermed være med til at udvikle lokalt.

– I dag er der ikke nogle tekniske eller økonomiske barrierer for, at vi kan bruge 100 procent vedvarende energi. Udfordringen lige nu ligger i det organisatoriske, siger Jane Kruse.

Hun pointerer, at et lokalt vindmølleprojekt skal komme alle til gode – ikke kun nogle enkelte profitmagere.

Lige nu arbejder hun for at udbrede to modeller: erhvervsdrivende fond og kommunalt ejede vindmøller. VE-loven siger, at lokale borgere skal tilbydes minimum 20 procent ejerskab af et vindmølleprojekt, og resten altså de 80 % skal gå til den erhvervsdrivende fond. På den måde vil man sikre 100 procent lokalt ejerskab og dermed lokal accept af vindmøller.

Hvide Sande eksemplet

Et rigtig godt eksempel på dette er Hvide Sande, hvor private projektudviklere havde arbejdet gennem flere år på at opstille vindmøller i området, men hvor det blev stoppet af lokale protester. I stedet stiftede Holmsland Klit Turistforening en erhvervsdrivende fond med det formål at opstille tre vindmøller på 3 MW på et areal, der er ejet af Hvide Sande havn. Målet er at understøtte udviklingen af Hvide Sande Havn og turismen i Hvide Sande

gennem produktion af vedvarende energi.

De 20 % af vindmølleprojektet ejes af Hvide Sande Nordhavn Møllelaug I/S med godt

400 anpartshavere i Hvide Sande og omegn. Investeringen i de tre vindmøller har været på 91 millioner kroner, som er lånt i to lokale banker med vindmøllerne som sikkerhed for lånene.

Ved at etablere en erhvervsdrivende fond, har man mulighed for selv at beslutte, hvordan et overskud fra driften af vindmøllerne skal fordeles.

Ren win-win

Er lokale foreninger medstiftere, vil det være naturligt, at en del af overskuddet går til

at varetage samme formål som disse foreninger fx idrætsformål, lokal energiforskning og udvikling, erhvervsudviklingsformål osv.

– Projektet i Hvide Sande viser, at det lokale ejerskab er afgørende for accepten af møllerne og samtidig er det med til at generere penge, som kan skabe lokal udvikling. Det er ren win-win, siger Jane Kruse.

Folkecenteret har indledt et samarbejde med AAU om at få gjort modeller som disse mere udbredte og centeret har også haft budskabet med til COP21 i december 2015.

Lokale foreninger eller andre, der er interesserede i at sætte lokalt ejede vindmøller op kan få rådgivning og hjælp fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Læs mere

Foto: Nordisk Folkecenter I dag er der ikke nogle tekniske eller økonomiske barrierer for, at vi kan bruge 100 procent vedvarende energi. Udfordringen lige nu ligger i det organisatoriske og Nordisk Folkecenter for Vedvarende energi arbejder for at udbrede to modeller: erhvervsdrivende fond og kommunalt ejede vindmøller.

Foto: Nordisk Folkecenter
I dag er der ikke nogle tekniske eller økonomiske barrierer for, at vi kan bruge 100 procent vedvarende energi. Udfordringen lige nu ligger i det organisatoriske og Nordisk Folkecenter for Vedvarende energi arbejder for at udbrede to modeller: erhvervsdrivende fond og kommunalt ejede vindmøller.

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har udgivet denne publikation på engelsk:

http://www.folkecenter.dk/dk/news/fc/community-wind-power-for-the-world/

Vindmøller frem mod 2020

Regeringen har med Energiforliget af marts 2012 vedtaget, at 50 % af den danske el-produktion skal stamme fra vindmøller i 2020. I henhold til Energiforliget, skal der indtil 2020 opstilles 1800 MW vindenergi på land, 500 MW kystnære og 1000 MW offshore vindmøller, hvilket betyder at en væsentlig del af vindmølleudbygningen skal ske på land.