Vestervig Fjernvarmeværk A.m.b.a.

Det flisfyrede fjernvarmeværk i Vestervig har nogle af landets billigste fjernvarmepriser. Måske var det derfor borgerne i nabobyerne Agger og Krik i 2010 besluttede at skifte oliefyrene ud og få varmen fra Vestervig i stedet. Værkets høje virkningsgrad opnås ved forskellige tiltag, bl.a. ved at genindvinde varmen i den røggas som udvikles ved forbrændingen.

Vestervig Fjernvarmeværk A.m.b.a
Vestergade 14, 7770 Vestervig
Tlf.: +45 97 94 12 88
post@vestervigfjernvarme.dk
www.vestervigfjernvarme.dk

  • Rundvisninger: Efter aftale
  • Åbningstid: Hele året
  • Bestilling / reservation: Min. 2 arbejdsdage
  • Deltagerantal: Efter aftale
  • Pris for besøg: Gratis
  • Parkering: 10 personbiler eller 2 busser
  • Offentlig transport: NT busstoppested 400 meter fra Vestervig Fjernvarmeværk
  • Toilet: Ja
  • Sprog: Dansk.

 

Vestervig Fjernvarmeværk

blev etableret i 1964 og forsyner i dag 536 forbrugere i Vestervig samt nabobyerne Krik og Agger med fjernvarme. I begyndelsen var varmeforsyningen udelukkende baseret på olie, men i 1986 overgik værket til at fyre med træflis.Valget kunne også være faldet på kul, men netop på det tidspunkt steg kulafgiften og derfor valgte fjernvarmeværket træflis.
vestervig-fjernvarme_20130301-DSC_5136-EditDen beslutning har værkets bestyrelse aldrig fortrudt; Vestervig Fjernvarmeværk ligger blandt top 20 af landets billigste fjernvarmeleverandører. Desuden er fjernvarmeværket glade for at levere CO2 neutral varme produceret på træflis fra Thy Statsskovdistrikt. Det holder transportudgifterne nede og reducerer i sidste ende kundernes varmeafgift. De lave priser opnås også fordi der er en meget høj tilslutningsgrad, i Vestervig er der kun fire huse, som ikke bliver forsynet med varme fra Vestervig Fjernvarmeværk. Renoveringer af ledningsnettet med nye rør har gennem de senere år også medvirket til høj forsyningssikkerhed og lavere varmetab. Endelig sørger et røgvaskeranlæg for at røgen fra fliskedlen nedkøles til ca. 36 grader, hvor ved 25% af varmen genindvindes og kan sendes ud til forbrugerne.Den miljøvenlige tilgang til varmeforsyning er gennemført hos Vestervig Fjernvarmeværk, idet asken fra den afbrændte træflis genbruges som gødning i skoven.

Nye investeringer betaler sig

I 2011 investerede Vestervig Fjernvarmeværk i en ny 4 MW Danstoker fliskedel med 1 MW røgvasker. Allerede den første vinter beviste kedlen sit værd og producerede i perioder op til 4,2 MW. Investeringen på 13 mio kr. til kedlen og en 250 m2 stor tilbygning til at huse den, skal også ses i lyset af den seneste udvidelse af kundekredsen, idet byområderne Krik og Agger for nylig er koblet til fjernvarmenettet fra Vestervig Fjernvarmeværk. Idag fremstår Vestervig Fjernvarmeværk som et topmoderne, miljøvenligt 100% træflisfyret varmeværk med fuldautomatisk fremføreranlæg og et årligt budget til indkøb af flis på knap 3 mio kr. En nødstrømsgenerator sikrer varmeforsyningen i tilfælde af strømsvigt i det offentlige ledningsnet.
vestervig-fjernvarme_20130301-DSC_5141-EditDen oprindelige oliefyrede kedel er stadig funktionsdygtig, men fungerer kun som nødforsyning ved driftsstop på fliskedlen. Skulle det ske, kan oliekedlen levere varmt vand i løbet af en halv time mens den gamle flisfyrede kedel er flere timer om at varme op. Den anvendes derimod ved planlagte driftsstop som f.eks ved serviceeftersyn på den nye kedel.

Et fuldautomatisk anlæg

Investeringen i en ny fliskedel i 2011 medførte også et nyt SRO anlæg. SRO er et akronym for Styring Regulering Overvågning og betegner et samlet elektronisk system til styring og overvågning af et automatisk anlæg som f.eks. et fjernvarmeanlæg. Automatikken styrer bl.a. fremføringen af flis til kedlen. En grab ophængt i loftet på lageret fører flisen hen til modtagertragten hvor flisen dumpes. Modtagertragten er udstyret med fotoceller der registrerer niveauet af flis i tragten, hvilket styrer hvor tit grabben kommer med et læs flis. Fra modtagertragten skubbes flisen ind i kedlen af en kraftig hydraulisk drevet fremfører. Forbrændingen er effektiv og flisen kan have op til 55% vandindhold og stadig anvendes. Den våde flis danner meget vanddamp ved afbrænding og inde i kedlen sørger forskellige tiltag for at vanddampen ikke kondenserer med tæring til følge.
På lageret, som blev opført for omkring 10 år siden, er der to grave og plads til flis til 5-6 dages produktion. Brændslet kommer fra Thy Statsskovdistrikt som leverer omkring 17.000 rummeter flis til Vestervig Fjernvarmeværk om året. På fjernvarmeværket i Vestervig er der ingen bekymringer om forsyningssikkerhed. Dansk Fjernvarmeforening har foretaget en undersøgelse som viser, at skovene i Danmark kunne producere 100% mere flis end det er tilfældet i øjeblikket. Også de privatejede skove vil gerne ind på markedet, hvilket er interessant for fjernvarmeværkerne, da øget konkurrence blandt leverandørerne kan føre til lavere priser på flis.

Røgvasker øger virkningsgraden

vestervig-fjernvarme_20130301-DSC_5174-EditRøggassen som udvikles under forbrænding af flisen er omkring 208 grader varm når den forlader kedlen. Hvis røggassen blot blev ledt ud gennem skorstenen ville energien i røggassen være spildt. Derfor er en røgvasker tilkoblet kedlen. Men før røgen når røgvaskeren, bliver den ledt gennem en røgcyklon, hvor den slynges rundt og større partikler falder til bunds. Derefter ledes røgen over i røgvaskeren, hvor røggassen overbruses med det returvand der ude hos fjernvarmeforbrugerne er blevet afkølet til 35,5 grader. Røgen bruses i flere omgange med vand for at rense den for endnu flere partikler. Vandet fra denne proces føres i rør til fire tanke fyldt med høvlspåner hvor det filtreres. Derefter er vandet rent nok til at blive ledt ud i kloakken.
Samtidig med at røgvaskeren renser røggassen fra forbrændingen, sørger systemet også for at den varme røggas bruges til at opvarme det kolde vand som fjernvarmeværket får tilbage fra forbrugerne. Dermed får hele fjernvarmeanlægget en høj virkningsgrad. Dampen der kommer op af skorstenen er således kun 36 grader varm imod de 208 grader som kom ind i vaskeren. Røgvaskeren producerer 1MW/h om vinteren.

Vandbehandling

vestervig-fjernvarme_20130301-DSC_5190-EditVandets kvalitet i et fjernvarmesystem er afgørende for værkets drift og virkningsgrad. F.eks må der ikke være kalk i vandet, fordi det fører til tilkalkning i rørene. Derfor ledes spædevandet på Vestervig Fjernvarmeværk gennem en beholder med små harpikskugler som binder kalken. Iltindholdet i spædevandet fra vandværket er højt, men et højt iltindhold øger risikoen for tæring i rørene og derfor tilsættes vandet kemikalier som sænker indholdet af ilt. Endelig tilsættes vandet lud via en doseringspumpe, for at sikre en pH værdi på 9,7. For at forhindre korrosion i fjernvarmesystemet skal pH-værdien være mellem 9,6 og 10,0.

Udvidelsen Krik og Agger

I 2010 udvidede Vestervig Fjernvarmeværk sit forsyningsområde til også at omfatte Krik og Agger byområder. Ønsket om at blive tilkoblet fjernvarmenettet fra Vestervig Fjernvarmeværk var i 2009 opstået blandt borgerne i Krik og Agger. Ideen udsprang dels af det faktum at mange oliefyr i området stod til udskiftning og dels af Thisted kommunes energi-initiativ Energiske Thyboer. Formålet med Energiske Thyboer er bl.a. at fremme erhvervsudviklingen indenfor vedvarende energi med fokus på udvikling i landsbyerne og landområderne. Desuden ønsker kommunen også at sikre grundlaget for energiløsninger der reducerer CO2 udslippet og skaber et renere klima.
vestervig-fjernvarme_20130301-DSC_5147-EditI februar 2010 havde et passende antal borgere i Krik og Agger givet tilsagn om tilkobling til fjernvarmen og udvidelsen var en realitet. I maj 2010 blev første spadestik taget til udvidelsen af fjernvarmenettet mod Krik og Agger. Arbejdet blev udført af Vestkystens VVS, Thy Varmeteknik og KG Entreprenør som hen over sommeren tilsammen lagde 10 km fjernvarmerør ned mellem Vestervig, Krik og Agger. Investeringen på omkring 8 mio. kr. til transmissionsledningsnettet betales over en årrække af de nye forbrugere gennem varmeregningen. Fjernvarmerørene til Krik og Agger er twin-rør med kraftig isolering og har derfor et meget lavt energitab, hvilket øger værkets virkningsgrad.
I Agger fjernaflæses forbrugernes målere med radiosender, mens forbrugerne i Vestervig får besøg af varmeværket når målerne skal aflæses.
Læs mere om Energiske Thyboer her

Gratis varme fra solen

Hos Vestervig Fjernvarmeværk arbejdes der konstant på at sikre kunderne lave varmepriser. Derfor har værket iværksat et udviklingsprojekt som indebærer opsætning af 7000 m2 solfangere på en mark nedenfor værket. Solfangere skal producerer termisk solvarme til fjernvarmeværket. Produktionen herfra vil kunne dække næsten 25% af forbruget og med indsætning af varmepumper er der en forventning om at komme ind på el-reguleringsmarkedet. Anlægget er projekteret af ARCON Solar i Skørping, som producerer HT solfangeren, der er specielt udviklet til at imødekomme de særlige forhold og krav, der er ved storskala anlæg. Solfangere er kendt fra andre fjernvarmeværker i Danmark, bl.a. Gram Fjernvarme, hvor 10.073 m2 solvarmeanlæg med en maksimal effekt på 7.000 kW og en årlig produktion på ca. 4.857 MWh dækker omkring 17% af fjernvarmeforbruget i Gram.
Vestervig Fjernvarmeværks solfangerprojekt er klar til implementering i det øjeblik det bliver godkendt af de relevante myndigheder.

Priser

vestervig-fjernvarme_20130301-DSC_5154-EditHvert år indberetter fjernvarmeværkerne i Danmark deres priser til Energitilsynet. Iflg. Energitilsynets prisoversigt over fjernvarmepriser pr. 18. december 2012 koster fjernvarmen fra Vestervig Fjernvarmeværk 300 kr. pr. MWh inklusive moms. For en standard lejlighed på 75 m2 angives et årligt forbrug på 15 MWh, hvilket svarer til en årlig pris for varme på 9406 kr. For et standard enfamiliehus på 130 m2 angives et årligt forbrug på 18,1 MWh, hvilket svarer til en årlig pris for varme på 11.711 kr.
Disse priser er dog standardpriser og siger ikke noget om den faktiske varmepris. For at beregne den er det nødvendigt, at tage udgangspunkt i boligens konkrete forbrug, også kaldet de variable bidrag, og det konkrete grundlag for beregning af fast bidrag dvs. abonnements- og effektbidrag. Se flere fjernvarmepriser på www.energitilsynet.dk

Faktaboks

  • Bygget 1964
  • 1986 skiftes fra olie til træflis
  • 2010 forsyningsområdet udvidet til Krik og Agger
  • 2011 ny nødstrømsgenerator
  • 1 stk. 4 MW træflisfyret kedel, Danstoker, med 1 MW røggasvasker, Weiss, installeret i ny tilbygning 2011
  • 1 stk. 2,5 MW træflisfyret kedel med 0,7 MW røgvasker, Hollesen, reserve
  • 2 stk. oliefyr til nødforsyning.