Thisteds borgmester dømmer Klima-DM

Borgmester i Thisted Erik Hove Olsen er blevet udpeget til at være dommer i landsdækkende klimakonkurrence.

“Jeg har sagt ja til at være dommer i Klima-DM, fordi det som borgmester for Danmarks førende klimakommune er helt i tråd med vores arbejde. I Thisted Kommune er vi nemlig optagede af konkrete klimaløsninger, og det vil jeg gerne være med til at inspirere andre til også. Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad kreative danskere bidrager med i Klima DM,” Fortæller Erik Hove Olsen.

Konkurrencen, der bliver arrangeret af Klimakonsortiet har tre forskellige fokusområder:
Danskernes lyst og evne til at forbedre klimaet gennem ændret adfærd
danskernes nye løsninger til klimaudfordringen
Danskernes holdningstilkendegivelse ift. Klimaspørgsmålet, erkendelse og oplæg til refleksion

Alle kan være med i konkurrencen, der i første omgang skal udkæmpes regionalt. Vinderne fra de regionale konkurrencer mødes så i en national finale.