Skyum Bjerge

Skyum Bjerge er et meget kuperet bakke-landskab, som udgør en del af Limfjords-kysten ned mod Vilsund. Kløfter og dale er skabt ved smeltevandets erosion i slutningen af sidste istid.

  • Skyum Bjerge er et meget kuperet bakke-landskab, som udgør en del af Limfjords-kysten ned mod Vilsund. Kløfter og dale er skabt ved smeltevandets erosion i slutningen af sidste istid
  • Naturtyper: Naturtypen på bakkesiderne er artsrige overdrev og græsheder på sur bund, ellers kendt som surt overdrev. Ved foden af bakkerne ud mod Limfjorden er der ét område med mose og rørskov. På bakkesiderne er der egekrat og i lavningen en bøgeskov
  • Lokalitetens areal: 9 ha
  • Adgang 1: Adgang til Skyum Bjerge er via Bjergvej. Der er 2 P-pladser. Alternativ adgang langs stranden
  • Aktivitet 1: Stranden ved foden af Skyum Bjerge er stenet, men vandet er næsten altid klart og det er et sikkert badested for børn
  • Aktivitet 2: Et meget yndet sted for kælkning.

 

ligger i en indhegning, hvori der er får som et led i naturplejen. Det indhegnede stykke ejes af Thisted Kommune, hvilket betyder at der er offentlig adgang til indhegningen.

Naturtypen på bakkesiderne er artsrige overdrev på sur bund, ellers kendt som surt overdrev. Typisk for denne naturtype er, at der længe har været ekstensiv afgræsning eller høslæt uden pløjning, gødskning, sprøjtning eller anden slags intensiv drift. Flerårige planter dominerer, ofte med buske og krat.

Ved foden af bakkerne ud mod Limfjorden er der en mose/rørskov. Hen over mosen går der en gangbro af træ. Langs denne gangbro står der på begge sider en del Vandkarse (Cardamine amara). Lidt nord for gangbroen på siden ud mod Limfjorden, hvor de er lidt mere tør bund, er der enkelte tuer af Top-Star (Carex paniculata). I samme område er der en rimelig pæn bestand af Limfjords-Vorterod (Ranunculus ficaria ssp. fertilis). Denne plante blev først i 1966 erkendt som en særlig underart af vorterod, som kun findes i det vestlige Limfjordsområde. Dens forekomst i Danmark menes at være et levn fra landets varmetid under Ertebølletiden for 7.000 år siden, inden der blev udviklet tæt skov.

Af fugle kan i yngletiden ses en del arter, som er karakteristiske for åbne bevoksninger, blandt andet stor flagspætte, skovpiber og forskellige mejser. I moserne optræder rørspurv og rørsanger.

Gravhøje og særlige planter

Lidt nord for P-pladsen er der et område med nogle bronzealderhøje i en indhegning. Naturtypen her er igen et surt overdrev. I nærheden af indgangen til denne indhegning står der nogle få eksemplarer af Cikorie (Cichorium intybus), som er sjælden i Thy. Inde i indhegningen ved eller på bronzealderhøjene vokser der Lav Skorsoner (Scorzonera humilis) og Farve-Visse (Genista tinctoria).

Der er bevaret 17 gravhøje i området, hvoraf de seks ligger smukt på rad og række hen over en bakkekam. Der har været endnu flere høje, men de er forsvundet i tidens løb, især på grund af pløjning.

Højene er anlagt i begyndelsen af bronzealderen, og i nogle af højene er der fundet kostbare gravgaver som ringguld eller våben og smykker af bronze. Lignende guldfund kendes især fra kystområdet mellem Skyum Bjerge og Ydby Hede. Det er tegn på, at der har været handel i området, fordi ringguldet har været anvendt som betalingsmiddel. Handelen har haft fordel af nærheden til Limfjorden og egnede steder, hvor skibe kunne lægge til.