Morten arbejder for et bæredygtigt Frøstrup

Morten Thomsen er født i 1943 i Slagelse. Som ung læste han Cand.mag. i samfundsfag og historie på Københavns Universitet. Specialet trak ud – som det så ofte gør – og Morten trængte til luftforandring. Da hans bror var flyttet til Thy, bliver det Mortens indgang til området i 1975. Han flytter ind hos broderen og får afsluttet sit speciale. Morten bliver ansat som lærer på Thisted Gymnasium, hvor han arbejder indtil han i 2008 går på pension. Siden har han lagt mange timer i udvikling af Frøstrup. Og det er dét, vi er kommet til Frøstrup for at snakke med Morten om.

 

Byudvikler ved et tilfælde

Mens Morten arbejdede som gymnasielærer, var det arbejdet samt huset og den tilhørende jord som optog det meste af hans tid. Men da pensionisttilværelsen bankede på, så ville tilfældighederne, som Morten selv udtrykker det, at han bliver involveret i arbejdet omkring udvikling af Frøstrup by. Sammen med andre borgere fra byen er han med til at danne foreningen Hannik, som arbejder for et mere attraktivt Frøstrup og Omegn.

”Vi skulle starte helt fra bunden med at danne Hannik og have udformet vores vedtægter”, fortæller Morten Thomsen, som også er kassér i foreningen og fortsætter –  ”Vi tog som det første udgangspunkt i den gamle kro, som vi ønskede at overtage. Vi ville sætte den i stand og gøre den til centrum for udvikling af byen og dermed gøre det mere attraktivt at bo i byen”.

Projektet bliver støttet af Thisted Kommune og Real Dania samt en række lokale kræfter.

 

Den bæredygtige tilgang

De fleste kender nok i dag Frøstrup, som en ”grøn” by, men det grønne og bæredygtige var ikke et mål i sig selv fra starten. Det bliver det hen ad vejen og bliver således også skrevet ind i foreningens vedtægter. I første omgang alene med fokus på grøn energiproduktion. Senere åbner definition af det bæredygtige op til også at omfatte det bæredygtige liv, økonomisk bæredygtighed og et socialt bæredygtigt landsbysamfund, hvor man tager sig af hinanden og tænker på hinanden og har forskellige fællesskaber, som binder byen sammen.

”Jeg har lige læst en bog om hjernen – skrevet af en engelsk læge – som har den tese at vores hjerner er bygget op på en sådan måde, der gør, at vi er sociale individer – det vil sige at vi har brug for fællesskaber, da vi ikke fungerer alene i os selv, men kun i forhold til andre, fortæller Morten og fortsætter – Men det kræver selvfølgelig, at der er nogle fysiske rammer, som giver plads til fællesskaber, så de kan udfoldes.”

 

Kroen renoveres

Det lykkes projektet at få samlet 7 mio. kr. ind til renovering af kroen. Hurtigt falder fokus på, hvordan man kan sikre økonomien til den efterfølgende drift af stedet, så kroens overlevelse sikres på sigt.

” Vi lavede en todeling af kroen, hvor stue-planen bliver den ene del og 1. salen den anden. Stueplanen skal bruges til at tjene penge til driften og 1.salen skal bruges til at udfolde sig på forskellig vis, forklarer Morten og fortsætter – I stueplan får vi indtægter ind ved at leje kroens faciliteter ud til en weekendkro, som allerede havde til huse på kroen. Derudover har kroen også en stor sal, som vi lejer ud til bryllupper, begravelser mm.”

Der manglede dog 1 mio. kr. til istandsættelse af 1. salen og kroens 700 m2 skulle jo også varmes op og der skulle bruges strøm til belysning mm. Derfor var der behov for at finde en supplerende løsning.

 

Frøstrup Gl. Kro – Den gamle kro blev udgangspunktet for byudviklingen i Frøstrup.

 

Energipunktet bliver til

Længere nede af gaden lå den gamle DLG bygning. I samarbejde med en konsulent fra Thisted Kommune begynder man at undersøge, hvad man kan bruge bygningen til – og så opstod tanken om, at man måske kunne oprette en form for demonstrationshus, hvor private kunne komme og blive klogere på grønne energiløsninger til hjemmet.

Man skitserer det nye projekt og får igen samlet midler ind hos fonde, kommunen og regionen. Og så kunne næste fase af istandsættelsen af kroen sættes i gang med renovering af 1. salen samtidig med, at den gamle DLG bygning blev renoveret og demonstrationshuset etableret. Det nye hus får navnet Energipunkt Frøstrup.

”Herefter går arbejdet så i gang med at kontakte forskellige firmaer, for at høre om de kunne være interesseret i at udstille deres løsninger i huset, og det var der fire firmaer som takker ja tak til. De stillede hver især 1-2 anlæg til rådighed, således at vi fik syv anlæg i alt –  fire jord-til-vand anlæg og tre luft-til-vand anlæg, forklarer Morten og fortsætter – Ved at gøre det på den måde, så har leverandørerne mulighed for at og vise deres løsninger frem for kunderne, og vi kan tappe den varme, som anlæggene produceret til kroen. Der skal dog kun 1,5 anlæg til at dække kroens varmebehov, så anlæggene leverer varme på skift, slutter Morten af.

Alle anlæggene bliver elektronisk overvåget, så man kan se hvad det enkelte anlæg producerer af energi og det kan aflæses på foreningens hjemmeside. Private får dermed også mulighed for at sidde derhjemme og sammenligne de forskellige anlæg med hinanden.

Nu havde man så fundet en løsning på, hvordan man kunne få billig varme til kroen. Men der skulle jo også strøm til. Planen var, at der skulle sættes vindturbiner op på kroens og Energipunktets tage. Desværre viser det sig, at de indkøbte turbiner ikke kunne tilsluttes. En problematik, som foreningen fortsat arbejder med.

 

Energimærkning som omdrejningspunkt

Fra at være et hus primært med demonstration af enkelte typer af anlæg, så er formålet med Energipunktet i dag, at samle alle aspekter omkring det at energiforbedre sit hus.

”Og her bliver energimærkning nøglen. For hvis du forbedrer din energimærkning, så sparer du dels penge på dine varmeudgifter og du forbedrer samtidig salgsprisen på din bolig med op til 10-12%, hvis du bare rykker ét energimærke op og så du gavner selvfølgelig miljøet – forklarer Morten og fortsætter –  Udstillingen er bygget op således, at når man kommer ind, så tager man udgangspunkt i den energimærkning ens hjem har – og så kan man så se hvilke tiltag, der skal til for at forbedre energimærkningen på sin bolig med hjælp fra de tilknyttede rådgivere der er i huset”.

Om sommeren har Energipunktet åbent én dag om ugen, derudover er der åbent for specialarrangementer for grupper efter aftale og endelig afholder Hannik en årlig tilbagevendende energimesse i uge 40, hvor de sætter fokus på byens udvikling og bæredygtighed generelt.

 

Energipunkt Frøstrup – demonstrationshus for grønne energiløsninger til private hjem.

 

Et bæredygtigt Frøstrup

Som nævnt tidligere, så opfatter man i Hannik ikke længere kun begrebet bæredygtighed som grøn energiproduktion. Man har bredt definitionen ud til også at omfatte den socialt bæredygtige landsby og minisamfund.

”Vi har lavet et bibliotek, hvor man kan aflevere sine overskydende bøger, som andre så kan låne på ubestemt tid. Biblioteket er et supplement til de offentlige tilbud, som er en af mine kæpheste fortæller Morten og uddyber – Vi står over for et udviklingstrin i vores velfærdssamfund, hvor det bliver svært fremover at fastholde de offentlige ydelser på det nuværende niveau – det kniber med den offentlige service som biblioteker, det kniber med nok personale på plejehjemmene, det kniber med at borgerservicen når tilstrækkeligt langt ud og så videre. Der er en lang række samfundsmæssige funktioner, som vi tidligere har været vant til lå tæt på borgeren, som vi nu oplever bliver sparet væk. Dér er det så de frivillige foreninger, som træder til i stedet for, som et supplement til hele den store offentlige sektor, som ikke er stor nok, hvis vi vil have alle de ydelser vi vil.”

Derfor har man i Frøstrup også dannet en frivilliggruppe, som går hen på plejehjemmet og støtter op derhenne. De har som nævnt deres eget bibliotek. Og på biblioteket sidder der også en it-kyndig én gang om ugen, som hjælper med mobilen og computeren, hvis der er behov for det – eller hvis der er nogle som fx har problemer med at komme i kontakt med borgerservice, så kan de få hjælp til at komme ind på kommunens hjemmeside mm.

Et andet af byens sociale arrangementer er en spiseklub, hvor ca. 30 personer – bredt sammensat – mødes én gang om ugen og på skift laver mad. Konceptet er, at et måltid ikke må koste mere end 25 kr. / kuvert. Klubben har en aftale med byens Brugs, som betyder at værtsfolkene dagen inden fællesspisningen går i brugsen og aftager varer som et tæt på sidste salgsdato til god pris.

Af andre arrangementer kan nævnes engelsk kurser, navigationskurser, barselsgrupper, yoga, fortælle aftener etc.

Morten Thomsen mener, at det offentlige – kommunerne – skal have for øje, at når de nu ikke længere er i stand til at udfylde de samme funktioner som tidligere, så er det vigtigt, at kommunen understøtter det lokale initiativ. Det kan de fx gøre ved at stille faciliteter til rådighed, som tilfældet har været i Frøstrup. Morten Thomsen mener, at denne samskabelse mellem landsby og kommune bliver meget centralt i fremtidens Danmark. Han har været yderst tilfreds med det samarbejde, der har været med Thisted Kommune, men understreger også, at det er nødvendigt, hvis udviklingsarbejdet skal blive en succes.

 

Morten Thomsen foran sit idylliske hjem.

 

Op- og nedture

Morten lægger ikke skjul på, at det frivillige arbejde er et langt og sejt træk med opture og nedture. En af nedturene har været problemerne med de indkøbte vindturbiner, som skulle levere strøm til kroen og som ikke kunne installeres. En sag der ærgrer Morten Thomsen rigtig meget på grund af de mange spildte penge og mandetimer der er puttet i arbejdet. Men heldigvis er der også opturene.

”Det er rigtig spændende at være med til at udvikle sin by og se hvordan det har påvirket byen positivt i.f.t sammenholdet, troen på en bedre fremtid for Frøstrup, som bosætningsby med øget tilflytning, faldende liggetiderne og stabiliserede huspriser. De mange skulderklap, respekten for ens indsats, interessen for arbejdet fra nær og fjern og de rosende ord er helt klart med til at motivere”, fortæller Morten Thomsen.

Morten håber, at han i sin tid i bestyrelsen, kan være med til at slutte ringen omkring kroen og energipunktet, så begge steder ”kører rundt i sig selv”. Og så må der nye kræfter til at bygge nye projekter op, som han udtrykker det. Det kunne fx være fælles nyttehaver foran energipunktet for byens seniorer, skolebørnene samt andre som kunne være interesseret heri.

 

Stoltheden

Når man spørger Morten til, hvilket projekt han er mest stolt over, lyder svaret:

”Der er ikke noget projekt jeg er mere stolt af end et andet. Det er nok mere det hele tilsammen. Det at vi har fået kørt projekterne igennem og at vi er nået så langt som vi er og den betydning det har haft for byen. Og det glæder mig rigtig meget, når andre tager initiativ til arrangementer i byen, som foreningen ikke selv er involveret i, men som vi så støtter op om. Hver gang der sker noget, som lukker byen op, så bliver jeg glad. Som landsby er vi jo – ligesom stort set alle andre landsbyer – udfordret af faldende befolkningstal. Men den udvikling føler jeg at vi har fået vendt. Og det er jeg stolt af at have været en del af”, slutter Morten af.