Klimaministeren i Thy

Connie Hedegaard besøger Thisted den 20. november.  Her vil hun få indsigt i kommunens mange klimaløsninger.
Klima- og energiministeren vil blandt andet høre om Varmeplan Thy, der sigter på at bringe fjernvarme ud på et areal på over 1000 km2. Et ambitiøst projekt, der står overfor store tekniske og lokalpolitiske udfordringer. Niels Jørgen Pedersen, bestyrelse formand for LandboThy, vil fortælle ministeren om landbrugets nye situation som energileverandør. Arrangementet afsluttes i Thisted på Global Wind Power, hvor direktør og stifter Henrik Amby vil fortælle om, hvordan det er at drive vedvarende energiforretning i Thisted.