Isbjerg ved Nors Sø

Velkommen til Isbjerg, et af de bedste steder at besøge det storslåede Hanstholm-reservat. Isbjerg ligger i reservatets sydøstlige hjørne og er med sine 56 meter det højeste punkt i det 65 km2 store reservat. Hanstholm-reservatet blev etableret i 1949 og blev i 2008 en del af Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy.

  • Isbjerg hæver sig 56 m over havoverfladen
  • Hanstholm-reservatet blev etableret i 1949, og de første områder fredet i 1972, mens de store søer og plantager kom til i 1977 og 1980. Området blev i 2008 en del af Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy. Det er en del af Natura 2000-område 24: Hanstholm-reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø, og er både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde
  • Adgang: Hanstholm-reservatet er lukket for adgang i yngletiden, dvs. fra 1. april til og med 15. juli. Man må dog altid færdes på vandrestien til Isbjerg
  • Flora: Hedeflora med bl.a. revling, porse og blåbær, soldug, svampe bl.a. kanterel og Carl Johan, bjergfyr
  • Fauna: Krondyr, trane, storspove, tinksmed, hjelje, grågås.

 

Adgang til Isbjerg

isbjerg_20130531-DSC_1321er fra P-pladsen ved Hindingvej. Fra Isbjerg får du en vid og spændende udsigt over Hanstholm-reservatets storslået landskab, der afgrænses af Vesterhavet, Hanstholmen i nord, Tved plantage mod øst og Nors Sø mod syd. Hanstholm-reservatet er Danmarks største samlede naturfredning. Landskabet består af udstrakte klitheder med lavninger og småsøer – her er der næsten vildmark så langt øjet rækker. Og da der samtidig er lagt begrænsninger på offentlighedens adgang og færdsel, er reservatet et fristed for dyr og fugle. Det betyder blandt andet, at trane, tinksmed og hjejle yngler her. Det betyder også, at man – selv ved fuldt dagslys – kan se store rudler af krondyr, uforstyrret græssende i det åbne land.
Thys bestand af ynglende traner udgør nu et tocifret antal, og heraf finder man normalt en håndfuld par i reservatet. Har man en kikkert med, er der gode muligheder for at se tranedansen, og kommer man en dag om foråret, hvor vinden er i vest, er der næsten garanti for at høre de store fugles karakteristiske trompeteren. I august-september, samles tranerne i store flokke inden de sætter kurs mod Spanien eller Nordvestafrika, og da kan man være heldig at se 15-20 stykker på en gang.
Hele reservatet, undtagen den del, der ligger vest for Kystvejen, er lukket i yngletiden, det vil sige fra 1. april til og med 15. juli. Man må dog stadig gå ad vandrestien til Isbjerg.isbjerg_20130531-DSC_1303

Klitheden før fredningerne

Området vest for Isbjerget er gammel havbund, der i løbet af de sidste 4.000 år er hævet op til ca. 4-5 meters højde. Isbjerget er en del af de gamle kystskrænter. Den tidligere havbund har været hærget af sandflugt, som først blev stabiliseret ved plantning af Thys store plantager i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Undergrunden består af skrivekridt.
Ved Isbjerg kan du drømme dig tilbage til dengang familier havde deres tilværelse ved klitheden. Udgravninger af stenalderbopladser i den lukkede del af reservatet, vidner om, at området har været bopæl for mennesker gennem årtusinder. I nyere tid har det barske landskab været beboet indtil midten af 1940’erne. Det var et hårdt og nøjsomt liv. Alle skulle være i gang fra tidlig morgen til sen aften for at kunne sikre et udkomme. Der var fiskeri fra kysten, og så skulle fiskene sælges i landbrugslandet, der hvor sandflugten var blevet stoppet. Men fiskeriet var ikke nok til at mætte de mange munde, så senere var der jagt efter rævene og der skulle graves tørv som betaling for lejen af huset.
isbjerg_20130531-DSC_1288Agerjorden omkring hytten bestod mest af sand, og her forsøgte man at dyrke lidt kartofler og rug. Den største mulighed var dog fårene, hvis der var held med lammene. Om vinteren var der mulighed for at stange ål i søen ved Nors. Men udkommet blev efterhånden for ringe, selv for de meget nøjsomme Thyboere, som til sidst flyttede længere ind i landbrugslandet.
Under Anden Verdenskrig kom arbejdere fra hele landet og byggede bunkers med militære installationer over hele Thy, men flest i området omkring Hanstholm. Her ved Isbjerg var der et radaranlæg, mens der ved P-pladsen ved Hindingvej var lyskasteranlæg og baraklejr. Anlæggene blev planlagt allerede i 1942, men først opført i 1944.

Klithedens flora

Klitheden har en meget karakteristisk hedeflora, med blandt andet revling, porse og blåbær. Her findes også en af Danmarks tre kødædende planter, Solduggen. Solduggen fanger insekter og fordøjer dem ved hjælp af proteinspaltende enzymer fra bladenes kirtler.isbjerg_20130531-DSC_1290

For at forhindre at klitheden vokser til med fyrreskov, må selvsåede bjergfyr jævnligt fjernes. Græssende heste og kreaturer bruges i reservatet til at holde uønsket vegetation nede.

Pas godt på naturen

For at beskytte fugle- og dyrelivet gælder der særlige regler for færdsel i vildtreservatet:

  • Hunde må ikke medbringes, heller ikke i snor
  • Hele reservatet – undtagen den del, der ligger vest for Kystvejen – er lukket i yngletiden, det vil sige fra 1. april til og med 15. juli. Man må dog stadig gå ad vandrestien til Isbjerg
  • Det centrale område med de mange søer og vådområder er lukket for færdsel hele året
  • Øvelser og ekskursioner – for eksempel med en skoleklasse – er ikke tilladtisbjerg_20130531-DSC_1313-Edit

Vandreture i Hanstholm Vildtreservat og Tved Klitplantage

Der er gode muligheder for vandreture i området f.eks.:
Tur 1. Tag stien vest på fra P-pladsen ved Hindingvej. Efter 100 m går stien nordpå langs den forblæste kant af plantagen, ca. 600 m til Isbjerg. Herfra kan man gå tilbage ad en sti gennem plantagen.
Tur 2. Fra Isbjerg fortsætter du nordpå med stien. Drej til højre efter 300 m ind på en gammel hulvej, som var den eneste vej ud til reservatets sidste hus, der blev revet ned i 1939. Efter 650 m drejes til højre på en mindre sti, der fører til Hindingvej og Bagsø. Herfra er der 350 m til P-pladsen.isbjerg_20130531-DSC_1327
Tur 3. Fra P-pladsen gå du mod øst langs Hindingvej og rundt om den idyllisk beliggende Bagsø og tilbage til udgangspunkt. Ca. 1 km.
På vej fra Isbjerg – gennem skoven – er der mulighed for at finde kantareller og Carl Johan; de svampetyper som de fleste danskere kender, men der er faktisk registreret over 200 forskellige typer i Thy.
Hvis man vil ud på en længere tur, kan man gå ca. 3 km nordpå ad stierne i Tved Klitplantage til et fugletårn, hvorfra man ligeledes kan se ud over reservatet. I reservatet yngler grågås, storspove, tinksmed og trane, og store flokke af grågæs raster i søerne og på heden.
Det anbefales at bruge Naturstyrelsens foldere over området som kan læses og hentes her: