Hanstholm Varmeværk A.m.b.a. og Hanstholm Kraftvarmeværk

I havnebyen Hanstholm tjener beboerne penge på fisk i mere end en forstand. Hanstholm Varmeværk udnytter nemlig procesrestvarmen fra fiskemelsindustrien i produktionen af fjernvarme. Også naturgas og bioolie indgår som brændsel. Og når vinden blæser varmes vandet op i en gigantisk elkedel drevet af vindmøllestrøm.

Hanstholm Varmeværk A.m.b.a.
Molevej 13, 7730 Hanstholm, tlf.: 97 96 10 30
www.hanstholmvarmevaerk.dk
Email: varmecentral@mvb.net

Hanstholm Kraftvarmeværk
Industrivangen 41, 7730 Hanstholm, tlf.: 97 96 27 41

  • Rundvisninger: Efter aftale
  • Åbningstid: Hele året
  • Bestilling / reservation: Min. 2 arbejdsdage
  • Deltagerantal: Efter aftale
  • Pris for besøg: Gratis
  • Parkering: Gode parkeringsforhold ved Molevej 13
  • Toilet: Ja
  • Sprog: Dansk / engelsk / tysk.

 

er et eksempel på et varmeværk som gennem årene er vokset ved knopskydning og i dag tilbyder kunderne varme og el fra mange forskellige energikilder.

Hanstholm Varmeværk blev stiftet i 1965 og fik til huse på Molevej 13 i en bygning opført under krigen som kostforplejningskvarter for den tyske besættelsesmagt. Varmeværkets kedel var oliefyret og 51 forbrugere tegnede sig fra starten som andelshavere. I dag forsyner varmeværket og kraftvarmeværket 810 forbrugere i Hanstholm og Ræhr, hvilket svarer til en tilslutningsgrad på 96%.
hanstholm-fjernvarme_20130221-DSC_5039-EditI 1992 blev det besluttet at nabolandsbyen Ræhr skulle modtage fjernvarme fra Hanstholm Varmeværk og arbejdet med nedlæggelse af fjernvarmerør blev igangsat. I 1994 indviedes Hanstholm Kraftvarmeværk på Industrivej 41. Det var ejet af Nordkraft, senere Elsam, af hvem Hanstholm Varmeværk erhvervede kraftvarmeværket i 2007.
I 1981 kom en aftale i stand med Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S om aftagelse af procesvarme fra fiskemelsproduktionen. Da der i 1988 opstod behov for større kedelkapacitet installerede Hanstholm Varmeværk en ny 7 MWh gaskedel med røggasvasker. En røggasvasker trækker varme ud af røggassen, hvis temperatur sænkes fra omkring 300 grader til 20-22 grader. Dermed bidrager røggasvaskeren til en bedre udnyttelse af brændslets energiindhold og til en bedre økonomi for varmeværket.
I dag producerer Hanstholm Varmeværk og Hanstholm Kraftvarmeværk varmt vand og el med naturgas, bioolie, procesrestvarme fra fiskemelsindustrien og med vindmøllestrøm.

Naturgaskedler

I anlægget på Molevej er der mulighed for at producere varme med to naturgaskedler og en biooliekedel. Produktionen tilrettelægges altid så varmen kan laves billigst muligt, hvilket i øjeblikket sker med bioolie.
hanstholm-fjernvarme_20130221-DSC_4997-EditDe to Danstoker naturgaskedler på hhv. 3,6 og 6,3 MW fyres dog jævnligt op for at sikre at de virker. De fungerer nemlig også som nødanlæg i tilfælde af produktionssvigt på biooliekedlen. Den mindste af de to gaskedler er fra 1970’erne og var oprindeligt en oliekedel som blev ombygget til gas i 1980’erne.

Fyring med bioolie

Siden 2007 har Hanstholm Varmeværk ud over naturgas også kunnet fyre med bioolie. Biooliekedlen har en kapacitet på 4,5 MW. Værket har pt. to forskellige leverandører som i vinterhalvåret tilsammen leverer 7,5 kubikmeter bioolie om ugen. Det drejer sig om animalsk fedt til forbrændingsformål, dvs. udnyttelse af biprodukter fra slagteri- og kødindustrien, der ikke anvendes til levnedsmidler. Olien opbevares i en isoleret tank for at faldende temperaturer ikke skal få den til at størkne inden brug.

Røggasvasker

hanstholm-fjernvarme_20130221-DSC_4987-EditI efteråret 2009 blev der installeret en røggasvasker på biooliekedlen. Røggasanlægget er placeret bag varmeværkets bygning på Molevej og består af to tanke, hvor den omkring 300 grader varme røggas fra forbrændingen af bioolie ledes gennem. Når bioolien brændes af i kedlen, omsættes vandindholdet i brændslet til damp, som har et højt energiindhold. Ledes dampen direkte ud gennem skorstenen går energien i dampen tabt. Røggasvaskeren fungerer i princippet som en bruser, der vasker røgen ren samtidig med, at varmen i røggassen bliver overført til vaskevandet og derfra over til fjernvarmevandet. Efter to gennembrusninger er røggassen nede på 48 grader, hvorved kedlens virkningsgrad er forbedret med ca. 15%. Men det er ikke nok for Hanstholm Varmeværk, som hele tiden arbejder for at optimere energiudnyttelsen af brændslet. Derfor har man udviklet et system, hvor den nu 48 grader varme røggas ledes gennem endnu en vaskeprocess, som suger endnu mere energi ud af røgen, inden den ca. 20 grader varme damp sendes ud gennem skorstenen. Samtidig er røggassen blevet effektivt renset for partikler som opsamles fra røggasvaskeren og neutraliseres med f.eks. lud.

Procesrestvarme fra fiskemelsindustrien

I 1981 blev der mulighed for et samarbejde med Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S om levering af procesrestvarme fra produktionen af fiskemel. Forsyningssikkerheden fra fiskeindustrien afhænger i sagens natur meget af hvor meget fisk der landes, hvilket igen er afhængig af faktorer som vejrlig og varierende fiskekvoter. Derfor indgår procesrestvarmen som en del af den vifte af forsyningsmuligheder Hanstholm Varmeforsyning har til sin rådighed. Især i sommermånederne leverer fiskemelsfabrikken varmt vand til borgerne i forsyningsområdet. Mellem 10 og 33 % af den samlede mængde fjernvarme som produceres i Hanstholm er procesrestvarme fra fiskemelsindustrien.
hanstholm-fjernvarme_20130221-DSC_5037-EditOverskudsvarmen kommer fra fabrikkens produktion af fiskemel. Når fjernvarmevandet har afgivet sin varme ude hos forbrugerne og er afkølet til ca 40 grader, løber returvandet ind i fiskemelsfabrikkens rørsystem. Her bruges det afkølede vand til at køle vandet fra produktionen, som ikke må være varmt når det udledes fra fabrikken. Når fjernvarmevandet har optaget overskudsvarmen fra produktionen, og igen har opnået en fremløbstemperatur på ca 72 grader i gennemsnit beregnet over et år, kan det atter sendes ud til forbrugerne. Hvis fabrikken i perioder genererer mere varmt vand end byen kan aftage kan overskudsvarmen via et ladesystem gemmes på varmeværkets akkumuleringstank.

Vandbehandlingsanlæg med omvendt osmose

For at reducere produktionsomkostningerne investerede Hanstholm Varmeværk i 2006 i et nyt vandbehandlingsanlæg. I alle fjernvarmesystemer opstår der bakterier der lægger sig som en tynd film på metaloverflader. Dette lag er termisk isolerende og bakteriernes affaldsstoffer giver desuden anledning til korrosion. hanstholm-fjernvarme_20130221-DSC_5008-EditDet betyder at varmeværket skal bruge ressourcer på at rense og reparere fjernvarmerørene. For at hæmme bakterievæksten kan man udsulte bakterierne ved f.eks. at undgå plastic og gummi som danner fødegrundlag for bakterier. Vandbehandling kan foregå ved tilsætning af lud og kemikalier som fosfat og sulfit til vandet i rørene. Nogle af disse kemikalier hæver vandets pH-værdi mens andre binder iltrester eller hæver ledningsevnen. Derudover findes ekstern vandbehandling som er den metode Hanstholm Varmeværk anvender. Vandet fra vandværket er kalkholdigt og desuden tilsat ilt, hvilket ikke er godt i fjernvarmesystemet. Derfor gennemgår vandet tre processer inden det kan bruges til fjernvarmevand:

  1. Først kommer det gennem et afkalkningsanlæg med små golfbold-lignende kugler som kalken hæfter sig til.
  2. Derefter ledes vandet gennem et omvendt osmose system, hvorved næringssalte fjernes fra vandværksvandet ved hjælp af filtrering gennem en membran. Endelig bliver vandet afiltet i en trykkoger.
  3. Til slut tilsættes et uskadeligt farvestof så eventuelle utætheder bliver lettere at spore. Gennem denne proces bliver vandet mere skånsomt mod rørene og fjernvarmeværket kan spare på udgifter til vedligehold af rørsystemet.

Hanstholm Kraftvarmeværk

I starten af 1990’erne pålagde Energitilsynet Hanstholm Varmeværk at etablere et kraftvarmeværk. Det skete i samarbejde med Nordkraft i 1994 hvor kraftvarmeværket på Industrivej blev indviet. Det var Hanstholm Varmeværk som stod for den daglige drift af kraftvarmeværket, og i 2007 købte Hanstholm Varmeværk kraftvarmeværket. Fire naturgasfyrede motorer producerer henholdsvis 7 MW varme og 5,5 MW el.

Vindmøllestrøm i kraftvarmeværket

Hanstholm Kraftvarmeværk producerer vedvarende energi bl.a. med vindmøllerne på Hjertebjerg i Hanstholm. I 2011 blev der installeret en 10 MW elkedel som indgår i frekvensreguleringen i elnettet hvilket betyder en konstant tilpasning af ydelse til de aktuelle behov. Dvs. at når prisen for varme produceret af elkedlen er billigere end varme produceret af naturgaskedlen, så er det elkedlens varme vand der sendes ud til forbrugerne i Hanstholm og Ræhr.
hanstholm-fjernvarme_20130221-DSC_5027-EditElkedlen er en prototype udviklet i samarbejde med norske Parat som i over 100 år har leveret damp- og varmeanlæg til industrien. Kedlen består af en ydre og en indre beholder. I den inderste beholder er tre elektroder ophængt. Varmen genereres med ohmsk modstand, som er en egenskab ved elektriske ledere, der gør at der sker et vist tab af elektrisk energi, varmeudvikling, når der sendes elektrisk strøm gennem lederne. Når det blæser og vindmøllerne på Hjertebjerg genererer strøm, presses vandet i beholderen op omkring elektroderne og varmes op. Det varme vand fra elkedlen kan derefter sendes ud til forbrugerne eller lagres i kraftvarmeværkets 5000 m3 store, 25 m høje akkumuleringstank. Vandets ledningsevne er et vigtigt parameter for elkedlens effektivitet og kontrolleres løbende. I det hele taget er vandkvaliteten vigtig, og ligesom i anlægget på Molevej gennemgår vandet på kraftvarmeværket vandrensning med omvendt osmose.

Ræhr Fjernvarme

Landsbyen Ræhr producerer ikke selv varme men har siden 1992 fået varmen leveret fra Hanstholm Varmeværk. Ræhr Fjernvarme ejer transmissionsledningen fra bygrænsen i Hanstholm samt resten af ledningsnettet i Ræhr og Nytorp. Ræhr Fjernvarme køber varmen til produktionspris og betaler til driftsudgifter og nye investeringer i produktionsanlægget.

Måleraflæsning og serviceeftersyn

I 2012 investerede Hanstholm Varmeværk i et system til fjernaflæsning af forbrugernes målere. Aflæsningen sker 2-3 gange om ugen og der fokuseres især på afkøling, dvs. hvor godt kundens anlæg udnytter varmen fra fjernvarmevandet i husholdningen. Hvis returvandets temperatur overstiger de ønskede 40 grader kommer varmeværket på besøg hos kunden for at klarlægge kilder til den dårlige udnyttelse. Værket laver fejlfinding og formidler informationerne til et vvs-firma efter kundens valg.
Hos forbrugerne er der varmeveksler på forbrugsvandet men også på centralvarmen. Dvs. at det ikke er fjernvarmevand der løber i forbrugernes radiatorer, men derimod vandværksvand som i varmevekslerer er blevet opvarmet af fjernvarmevandet. Fremløbsvandet kommer ud fra fjernvarmeværket med en temperatur på 75 grader med et tryk på 4,8 bar.

Priser

Hvert år indberetter fjernvarmeværkerne i Danmark deres priser til Energitilsynet. Pr. 15. august 2013 koster fjernvarmen fra Hanstholm Varmeværk 500 kr. pr. MWh inklusive moms. For en standard lejlighed på 75 m2 angives et årligt forbrug på 15 MWh, hvilket svarer til en årlig pris for varme på 11.750 kr. For et standard enfamiliehus på 130 m2 angives et årligt forbrug på 18,1 MWh, hvilket svarer til en årlig pris for varme på 13.300 kr.
Disse priser er dog standardpriser og siger ikke noget om den faktiske varmepris. For at beregne den er det nødvendigt, at tage udgangspunkt i boligens konkrete forbrug, også kaldet de variable bidrag, og det konkrete grundlag for beregning af fast bidrag dvs. abonnements- og effektbidrag. Se flere fjernvarmepriser på www.energitilsynet.dk

Produktionstal i regnskabsåret 2011 – 2012

Biooliekedel: 12.367 MWh (38,5%)
Overskudsvarme fiskemelsfabrik: 6.083 MWh (19,0%)
Gaskedler: 5.499 MWh (17,2%)
Kraftvarme: 4.558 MWh (14,2%)
Elkedel incl. Rådighedsbetaling: 3.551 MWh (11,1%)

Hanstholm Varmeværk og Hanstholm Kraftvarmeværk har mange besøgende, både danske og udenlandske. Pga. værkernes mange tiltag og pilotanlæg bliver de også brugt til fremvisning af værkernes samarbejdspartnere i industrien. F.eks. kommer det norske firma Parat med mange gæster der skal se elkedlen i funktion.

Faktaboks

Hanstholm Varmeværk

  • Etableret 1965
  • 3,6 MW naturgasfyret kedel, Danstoker
  • 6,3 MW naturgasfyret kedel, Danstoker
  • 4,5 MW biooliefyret kedel med røggasvasker
  • 2006 vandbehandlingsanlæg med omvendt osmose
  • 2012 fjernaflæsningsudstyr.

Hanstholm Kraftvarmeværk

  • Etableret 1994
  • 4 stk. naturgasmotorer, 7 MW varme, 5,2 MW el
  • 10 MW elkedel til vindmøllestrøm, Parat
  • 5000 m3 akkumuleringstank.