Gårdbiogasanlæg i Thy

I Thy er der en lang tradition for at producere energi af gylle. Processen reducerer udledningen af drivhusgasser fra gyllen og desuden er biogas vedvarende, CO2 neutral energi. I biogasprocessen fordøjer bakterier gyllen i iltfrie tanke og der dannes en blanding af metan og kuldioxid, som kan anvendes til produktion af varme og el i kraftvarmeværker.

 

 

Rivendale Biogas v/Ejnar Kirk,

Ballerumvej 65, 7700 Thisted

Tlf.: +45 97 91 14 05

www.maskinstation-thisted.dk

skinnerupmaskin@post.tele.dk.

Tovsgård Biogas v/Jens Kirk,

Tovsgårdvej 5, 7700 Thisted

Tlf.: +45 20 16 00 05

www.maskinstation-thisted.dk

skinnerupmaskin@post.tele.dk.

  • Rundvisninger: Efter aftale
  • Åbningstid: Hele året
  • Bestilling / reservation: Min. 2 arbejdsdage
  • Deltagerantal: Efter aftale
  • Pris for besøg: 500 kr.
  • Parkering: Gode parkeringsforhold på gårdspladsen
  • Toilet: Ja
  • Sprog: Dansk/tysk/engelsk.

 

har der været produceret biogas på gårdbiogasanlæg siden 1988. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi udviklede det såkaldte ”Smedemesteranlæg” og flere landmænd i Thy byggede efterhånden denne type af biogasanlæg.

Anlæggene fra 1988 er i dag alle sendt på pension, men flere af dem er udskiftet med nye og større anlæg hvoraf anlæggene fra Lundsby Bioenergi er de senest tilkomne. Med gårdbiogasanlæggene bliver landmændene i Thy leverandører af vedvarende grøn energi, hvilket er helt i tråd med Thisted Kommunes fortsatte bestræbelser på at være Danmarks førende klimakommune.

Hvad er biogas?

Biogas er vedvarende, CO2 neutral energi. Når der anvendes biogas til fremstilling af varme og el frigives der intet fossilt kul, sådan som det er tilfældet ved afbrænding af f.eks. olie og naturgas. Desuden mindsker biogasprocessen udledning af drivhusgasserne metan (CH4) og lattergas (nitrogenoxid N2O) fra den gylle som biogassen fremstilles af. kirk-biogas_20130617-DSC_1605

Biogas produceres bl.a. på grundlag af husdyrgødning i hvis tørstoffer findes kulstof. Når husdyrgødningen gennemgår biogasprocessen, hvor det organiske materiale fordøjes af bakterier i iltfrie tanke, omdannes dette kulstof til en blanding af metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Denne blanding kaldes biogas og kan anvendes til produktion af varme og el i kraftvarmeværker. Den tiloversblevne biomasse, som nu er afgasset, har bevaret alle gødningens næringsstoffer og kan bruges til gødskning af markerne. Ud over gylle udvindes biogas desuden af andre råmaterialer, såsom affald og restprodukter fra slagterier og fra fødevareindustrien generelt, spildevandsslam, energiafgrøder, også kaldet biomasse, og fra gamle lossepladser.

Fremtiden for biogas i Danmark

Ifølge en opgørelse fra Energistyrelsen producerede Danmark i 2011 omkring 4 Petajoule biogas, men udregninger viser, at potentialet er ca. ti gange så stort, hvis man ud over husdyrgødning også medregner spildevandsslam og affald/restprodukter fra fødevareindustrien. I marts 2012 indgik regeringen i en ny energiaftale for årene 2012 – 2020. Ud over politisk opbakning til en generel omstilling til mere vedvarende energi indeholder aftalen også helt specifikt bedre rammer for biogas:

  • Støtte til biogas anvendt til kraftvarme øges markant
  • Støtte til anvendelse af biogas i naturgasnettet, til proces og til transport
  • Anlægsstøtten øges
  • Etablering af en task-force, der understøtter konkrete projekter.

Dermed burde vejen rent politisk være banet for etableringen af de mellem 40 og 50 nye store biogasfællesanlæg som er nødvendige hvis regeringens mål om udnyttelse af 50% af husdyrgødningen til biogasproduktion i 2020 skal opnås.

To gårdbiogasanlæg i Thy: Tovsgård Biogas og Rivendale Biogas

De to brødre, Ejnar og Jens Kirk har, i tilknytning deres respektive svineproduktioner, hvert deres eget gårdbiogasanlæg af mærket Lundsby fra henholdsvis 2009 og 2008. Biogasanlæggene ligger på Ejnar Kirks gård Rivendale i Brund, og på Jens Kirks gård Tovsgård.kirk-biogas_20130617-DSC_1617

De første biogasanlæg var vidt forskellige og er i dag afløst af nye anlæg. Brødrenes nuværende biogasanlæg er næsten identiske, med samme motortype osv. Det med biogassen var dog deres far Tom Kirks idé. Det var ham, der syntes, at der skulle laves et biogasanlæg tilbage i 1995-96. Brødrene var dengang ikke overbeviste om ideen, men det blev de. For få år siden kunne de indvie anden generation af biogasanlægget. Gassen produceres af gylle fra både egne bedrifter og fra flere andre landmænd og minkavlere i det nordlige Thy. Desuden bidrager slagteriet Tican i Thisted med mave- og tarmindhold fra slagtesvinene. Alt sammen bliver det forvandlet til brændstof til de generatorer, som producerer grøn strøm til el-nettet – og hvis overskudsvarme forsyner både Tovsgård, Rivendale og en naboejendom med varme via rørforbindelser. Den CO2-neutrale produktion af el og varme har tiltrukket gæster fra nær og fjern, herunder deltagere i klimakonferencen i København i 2009. Energiproduktionen trækker i den rigtige retning og gør, at det hænger sammen, siger brødrene, som dog – trods mange udfordringer – ikke har planer om at opgive svineproduktion, der leverer det nødvendige basismateriale til biogasproduktionen. De nuværende anlæg er meget effektive og robuste anlæg, der er bygget op efter ret simple principper. De er udstyret med moderne overvågning og monitorering i en windowsbaseret brugerflade. I Thy findes desuden biogasanlæg hos familien Kappel, Brunshøj Gård I/S i Boddum, www.fam-kappel.dk og hos Søren Leegaard Riis på gården Thinggård i Grurup.

Biogasproduktion – en levende proces

Et biogasanlæg er i modsætning til landbrug en produktion, som skal køre 24/7 for at være effektiv og rentabel. Det stiller krav til driftspersonalet også selv om de nye anlæg har fået automatisk overvågning og en række moderne tekniske løsninger indbygget. Selvom det nok lyder noget forskelligt fra landbrugsdrift, så er der faktisk mange ligheder. Det skyldes især at biogasprocessen er en levende proces. For biogassen produceres af millioner af bakterier, som lever af biomasse og som afgiver biogas. Så reelt er der tale om et dyrehold af mikroorganismer, som skal passes og plejes. Det er landmænd rigtig gode til, for det handler om fodring og pasning for at opnå det bedste udbytte på mange måder ligesom gårdens øvrige dyr.

Biomassen – det vigtige foder til mikroberne

Gyllen indeholder en del foder til metanbakterierne, men da gylle mest består af vand, så er det begrænset, hvor meget gas, der kommer ud af det. Det er tørstoffet i gyllen, der danner grundlaget for gasproduktionen, og dermed er gyllens værdi afhængig af denne størrelse.
Det er forsøgt at drive biogasanlæg udelukkende på gylle som biomassekilde. Ved afvanding af gylle opnås et højere tørstofindhold. Men med et højt indhold af energirig biomasse er biogasanlægget mere effektivt og udnyttes langt bedre. Det har de to biogasanlæg derfor også været forsynet med gennem mange år. Der anvendes mave- tarmindhold fra det lokale slagteri Tican i Thisted, der således også bidrager til produktionen af grøn energi. Ud over dette anvendes affald fra en række andre industrivirksomheder, primært producenter af fødevarer. Endvidere modtages minkgylle og kvæggylle fra andre landmænd. Den afgassede gylle anvendes i nogen udstrækning på egne landbrugsarealer. Den overskydende del leveres retur til de landmænd, som har leveret gylle til biogasanlægget. Da den afgassede gylle er en langt bedre gødning end rå gylle, så er der her et betydeligt udbytte for alle parter. Biogasanlæggene kan tilbyde separering af gyllen forud for returnering. Det betyder, at gyllen bliver opdelt i en fast del og en flydende del. Denne opdeling gør det muligt både at gøre gyllen mere håndterbar, men også at forbedre fordelingen af næringsstoffer til jorden.

Processen i detaljer

Transport af biomasse

Den største del af biomassen udgøres af gårdens egen gylle.
kirk-biogas_20130617-DSC_1596 Ud over denne mængde suppleres med affald fra slagteriet Tican samt andre virksomheder med egent biomasseaffald bl.a. fra fiskeindustrien. Endvidere afgasser begge anlæg også gylle fra andre bedrifter, ofte kvæggylle, der har et højere gaspotentiale. Transporten foregår med tankbil, som er en del af den fælles maskinstation, som Brdr. Kirk driver.

Forberedelse af biomassen

Biomassen samles før den pumpes ind i biogasreaktoren i fortanken. Denne fortank er indrettet således, at der også kan læsse fast biomasse ind. I fortanken blandes fast og flydende biomasse inden den sendes ind i reaktoren. Den rå biomasse pumpes ind i reaktoren. Undervejs løber den gennem en macerator, som findeler de klumper af biomasse, som måtte være i blandingen.

Biogasreaktoren

Biogasreaktoren er en stor beholder med en gastæt låg.
kirk-biogas_20130617-DSC_1606 Låget er en armeret plastmembran, der er rejst som et telt hen over beholderen. Teltet er dobbeltvægget og fungerer som gaslager for biogassen. I beholderen pumpes frisk biomasse ind samtidig med at afgasset biomasse løber ud. Biomassen er en stor gæringstank, hvor en metanbakteriekultur nedbryder og omdanner biomasse til metan og kuldioxid i en rådneproces. Processen foregår ved lidt over 50 C. Biomassen opholder sig 30 – 50 døgn i reaktoren før den pumpes ud i lagerbeholderen.

Kraftvarmeanlægget

kirk-biogas_20130617-DSC_1610Biogassen renses for svovl i reaktoren. Det sker ved en kontrolleret tilsætning af ilt. Derefter køles gassen før den ledes ind i motoren. Motoren driver en el-generator, som leverer strøm til el-nettet. Samtidig producerer motoren varme. Fordelingen mellem el og varme produktion er 40% el og 60 % varme. Ca. en trediedel af varmen anvendes til biogasprocessen, resten er et overskud, som benyttes til rumopvarmning og varmtvandsproduktion på gården.

Overvågning og kontrol

Anlægget er forsynet med et moderne PC-baseret styre- og kontrolanlæg. Såfremt der opstår utilsigtede driftsforhold, sender anlægget automatisk en alarm til ejerens mobiltelefon.

Separering af gyllen

Anlæggene er udstyret med et separeringsanlæg, der kan adskille den flydende og faste del af biomassen. Det er relevant i forbindelse med anvendelsen af biomassen som gødning. Det er muligt via separering at fremstille en flydende gylle, som har et bestemt indhold af næringsstoffer, som passer til et defineret behov på en given mark.

 

Anlæggene er teknisk set identiske og har hver følgende fakta:

  • Omdanner ca. 18.000 tons gylle og 2. generations biomaterialer til energi i form af el og varme
  • Producerer årligt omkring 900.000 m3 biogas
  • Biogassen omdannes til el og varme i en 340 kWh Mann motor
  • Årlig produktion: godt 2 mio. kWh el og 2,5 mio. kWh varme svarende til godt 330 husstandes årlige el-forbrug
  • Reaktor på 3.000 m3
  • Gaslager på 1.200 m3
  • Gyllen i reaktoren har en opholdstid på ca. 50 dage
  • Efter behov separeres den afgassede gylle
  • Separationsanlægget har en kapacitet på ca. 10 m3 gylle i timen
  • Gyllen omdannes til en tyndere del og en fiberdel med ca. 30 % tørstof.