Energirigtigt pionerbyggeri

På Nordisk Folkecenter mener de, at skal vi omstille vores energiforsyning til vedvarende energi, så er det nødvendigt, at vi nedsætter vores energiforbrug. Derfor finder du på Folkecenterets område flere pionerbyggerier, der netop sparer energi i kraft af unikke byggevalg.

 

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Kammersgårdsvej 16, 7760 Hurup Thy
Tel.: +45 97 95 66 00
www.folkecenter.net
info@folkecenter.dk

  • P-plads ved centeret
  • Toilet
  • Entré kr. 25,-
  • Mulighed for grupperundvisning.

 

Med en fantastisk beliggenhed

med udsigt over den skønne Skibstedfjord har Nordisk Folkecenter opført det helt unikke kursuscenter, der har taget navn efter omgivelserne.

Men navnet er ikke det eneste Skibstedfjord låner fra omgivelserne. Stedets unikke konstruktion betyder, at selve det 670 m2 store kursuscenter er bygget ind i landskabet der omgiver det. Det betyder, at det den store ottekantede bygning indgår i en symbiose med jorden omkring den. Det har den klare fordel, at grundtemperaturen for bygningens omgivelser aldrig kommer længere ned end den omkringliggende grund.

Om sommeren skal Skibstedfjord opvarmes, men det sker ved hjælp af solenergi, der gennem en unik vindues- og gangkonstruktion varmer bygningens indre rum. Om vinteren skal der bruges energi til opvarmning. Det sker blandt andet ved hjælp af Danmarks største masseovn.

Masseovnen er en ovn, der er muret op om en kerne, hvilket giver en masse, der kan oplagre varme fra en eller to intensive fyringer pr. døgn. Herefter afgiver stenmassen varmen jævnt i løbet af døgnet. Princippet stammer fra Finland, og ovnene kaldes også finske masseovne eller stenovne.

I Skibstedfjord kan du også opleve unikke anvendelser af solceller, der bl.a. benyttes som integreret solafskærmning i energieffektive vinduespartier .

Halmhuset

halmhusDet kan lyde utroligt for mange, men halm er også et byggemateriale med potentiale. Det påviser Folkecenterets forsøgsbyggeri med halm og genbrugsmaterialer. Halm har på Folkecenteret vist sig som et fugtbestandigt og effektivt isolerende materiale, hvis bare konstruktionen udføres korrekt.

Halmhuset på Folkecenteret er desuden selvforsynende med energi fra både solvarme og en lille vindmølle. Ofte vælger nogle af Folkecenterets trainees at bo i halmhuset for at få lidt mere privatliv, end på Folkecenterets egen kollegiegang.