Guide til det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild Klitplantage

Det Nationale Testcenter For Store Vindmøller: I skoven ved Østerild venter en oplevelse af de helt store. Her blev i 2012 Danmarks største testcenter for store vindmøller indviet. Danske og udenlandske vindmøllefabrikanter samt DTU afprøver i Østerild fremtidens megamøller og du kan komme helt tæt på verdens største vindmøller. Enten på egen hånd eller med en guide.

Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller
Testcentervej, 7700 Thisted
Parkering: Testcentervej & Plantør Kroghs vej , 7700 Thisted

  • Åbningstid: Offentlig adgang hele året. Visse områder kan være afspærret og vil i så fald være tydeligt afmærkede
  • Bestilling / reservation: Kun ved guided rundvisning
  • Pris for besøg: Betaling kun ved guided rundvisning
  • Parkering: På parkeringspladsen Plantør Kroghs vej og ved infostanderne på Testcentervej
  • Toilet: Ja om sommeren
  • Sprog: Dansk / engelsk / tysk.


i Østerild Plantage giver besøgende en enestående chance for at opleve, hvorledes fremtidens vindmøller kommer til at se ud.

Indeks:

Besøg det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild, Thy

Her kan du på nærmeste hold opleve når vindmøllefabrikanterne og DTU Vindenergi afprøver prototyper af meget store vindmøller. Det Nationale testcenter er etableret med det formål at sikre Danmarks førerposition inden for forskning i og udvikling af ny vindmølleteknologi.

Det nationale testcenter for store vindmøllerI Østerild har forskere og vindmølleindustrien de bedste vilkår for udvikling og test af nye vindmøller: Her er blæsten meget stærk, området er stort, her er langt til naboer og området er ikke et internationalt naturbeskyttelsesområde.

Testcenteret er en travl arbejdsplads i konstant udvikling når nye møller sættes op og allerede afprøvede møller og komponenter skiftes ud. At overvære det minutiøse arbejde med de gigantiske kraner når opbygning af vindmølletårnet eller påsætning af de enorme vinger er i gang, er en oplevelse der bliver hængende i bevidstheden længe efter besøget.

På egen hånd i Østerild

Der er offentlig adgang til testområdet, til fods eller på cykel, men visse steder vil der af sikkerhedsmæssige hensyn være afspærret bl.a. når der arbejdes med opsætning/nedtagning af møllerne. Arbejdet kan overværes på afstand. Testområdet er ikke indhegnet og stierne og landskabet omkring møllerne er åbent for adgang hele året.

Den offentlige parkeringsplads i udkanten af testområdet er et godt startpunkt for udflugter i området. P-pladsen ligger 1,4 km inde af Plantør Kroghs vej som er en stikvej fra Gl. Aalborgvej ca. 4,5 km nordøst for Østerild by. Der er ligeledes mulighed for, at køre ind af Testcentervej, hvor der er anvist parkering, inden man kommer til den sydligste mølle.

Ved P-pladsen er opstillet fire informationstavler som fortæller om projektet.

Med Den Grønne Tråd app i hånden er der let adgang til en bred vifte af oplysninger om det Nationale Testcenter for Store Vindmøller og området det ligger i.

På en guidet tur

Det er muligt at besøge det Nationale Testcenter for Store Vindmøller som en gruppe sammen med en guide. Besøget tilrettelægges i samarbejde med DTU Vindenergi og kan bestilles her.

Det nationale testcenter for store vindmøller

Helt kort om testcenteret

Da Folketinget i juni 2010 vedtog loven om et Nationalt Testcenter for Store Vindmøller ved Østerild, var det for at sikre Danmarks førerposition inden for udvikling af ny vindmølleteknologi. Danmarks Tekniske Universitet, DTU Vindenergi og vindmølleindustrien har med testcenteret ved Østerild fået optimale forhold for at udvikle og teste nye vindmølleprototyper. Foreløbigt er Testcenter Østerild det eneste sted i verden stort nok til at afprøve de næste generationer af vindmøller. Med etableringen af testcenteret sikrer Folketinget at både arbejdspladser, udvikling og knowhow forbliver i Danmark, da fabrikanterne nu ikke på grund af manglende prøvefaciliteter, behøver flytte udviklingsaktiviteter til udlandet.

Testcenteret ved Østerild opfylder industriens og forskningens krav om et fremtidssikret testområde med plads til test af meget store vindmøller. Her skal kunne testes vindmøller med en højde på op til 250 meter målt fra jorden til vingespids i øverste position. Almindelige vindmøller er til sammenligning 110 meter høje. De første testmøller er dog ikke af den helt store type, men med en højde på 170-200 meter er de alligevel imponerende strukturer.

Testcenteret skal desuden være med til at opfylde regeringens mål om en fremtidig energiforsyning i Danmark, hvor fossile brændstoffer erstattes af vedvarende energikilder som vindenergi. For at opnå det mål, må der til stadighed arbejdes på udvikling af endnu mere effektive og rentable vindmøller.

 

Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild Klitplantage

Havvindmøller skal testes på land – men hvorfor?

Danmark har allerede vindmølleparker på havet fordi der er store vindressourcer tilgængelige på havet i forhold til at opnå en stor forsyningsgrad i Danmark og Europa med havvindmøller. Imidlertid er havvindmøller dyrere end landvindmøller, og det er en stor udfordring at få udviklet havvindmøller, så de bliver mere økonomisk konurrencedygtige i forhold til landvindmøller ag andre energikilder. Et vigtigt element udviklingen af mere effektive vindmøller, er at have optimale afprøvningsforhold heriblandt optimale vindforhold. Når de nye store havvindmøller skal udvikles og testes skal det foregå på land, og det er der flere grunde til:

Test kræver adgang

Implementeringsplan for det Nationale Testecenter for store vindmøllerI udviklingsprocessen skal virksomhederne have let adgang til at foretage hyppige målinger samt undersøge og udskifte komponenter. Hvis testmøllen er placeret på havet, vil det være for vanskeligt at få den nødvendige adgang til møllen, bl.a. fordi bølgehøjderne mange gange ikke tillader adgang.

Test kræver de rette vindforhold

Turbulens og ruhed er nøgleord når vindforhold omkring vindmøller skal testes. Ruhed er lig med den gnidningsmodstand vinden møder på sin vej til møllen (træer, huse, anden bevoksning m.m.). Vindfeltet foran vindmøllen skal helst have en ruhed på 1-2 for at test af møllen kan udføres. Stor koncentration af træer og bygninger i vindfeltet giver en ruhed på 3-4, mens ruheden på havet er 0. Dog er ruheden større end 0 i vindmølleparker på grund af de andre vindmøller.Det ideelle vindfelt til måling på vindmøller er altså et åbent landskab med få træer og bygninger.

 Sammenhæng med elnettet

Mange testmøller på et sted gør det muligt at foretage fuldskala afprøvninger af vindmølleparkens samspil med energisystemet. I Danmark er man langt i udviklingen af den såkaldte Smart Grid teknologi, der skal sikre en sikker elforsyning fra bl.a. vindenergi ved at gøre elforsyningen intelligent. Dvs. at forbrugernes elapparater skal aftage strøm fra vindmøllerne når det blæser og skrue ned for forbruget når vinden aftager – vel at mærke uden at det går ud over forbrugernes komfort.

 Valget faldt på Østerild Klitplantage

Da den daværende regering i 2010 vedtog etableringen af et Nationalt Testcenter for Store Vindmøller foretog Miljøministeriet en screening af hele landet for at finde de bedst egnede steder. Udvælgelsen foregik efter en række fastlagte kriterier:

  • Middelvindhastigheden skal være mindst 8 meter i sekundet i 100 meters højde
  • Området skal ligge uden for EF- fuglebeskyttelsesområder
  • Afstanden til beboelse skal være mindst 1000 meter
  • Arealet skal være mindst 346 ha
  • Det skal være muligt at opstille det ønskede antal møller på en nord/sydgående linje.

 

Vindfeltet vest for arealet, skal have eller kunne gives den rette ruhed. Dvs. at vindens opbremsning, som bestemmes af træer, bygninger, overfladens temperatur m.m., idet den forplanter sig opad i højden skal være så ensartet som muligt. Dermed giver målingerne et vindprofil som er forudsigeligt og dermed brugbart i forhold til reproducerbare, internationalt anerkendte tests.

SWT-6.0-154 i Det nationale testcenter for store vindmøllerDerudover blev arealerne vurderet i henhold til naturbeskyttelsesinteresser og fredninger samt beliggenhed i forhold til nærmeste bysamfund eller sommerhusområder.

Resultatet af screeningen blev 14 områder hvoraf 8 blev udvalgt til nærmere besigtigelse af repræsentanter fra Naturstyrelsen, DTU Vindenergi og Vindmølleindustrien, nemlig Østerild og Hjardemål Klitplantager i Thy, Husby Klitplantage syd for Nissum Fjord, Blåbjerg og Kærgården Klitplantager ved Nymindegab samt området ved Nørhede, Filsø og Kallesmærsk Hede ved Blåvand. Af de 8 var Østerild Klitplantage og Kallesmærsk Hede de bedst egnede. Kallesmærsk Hede er imidlertid et EF-fuglebeskyttelsesområde og anvendes desuden af Forsvaret, der ikke kan undvære området som øvelsesterræn, og derfor faldt valget for beliggenheden af det nationale testcenter på Østerild Klitplantage.

 

Internationale godkendelsesordninger og teststanddarder

Målepladsen testes

Før anlægsarbejderne kunne gå igang gennemgik området mange undersøgelser. Først og fremmest krævedes dokumentation for, at selve målepladsen levede op til kravene i de internationale standarder. Det havde afgørende betydning for tilliden til målingerne og skulle sikre at målingerne anerkendes på markedet. De bedst egnede målepladser har en årlig middelvind på over 8 meter i sekundet i 100 m. De ligger i et fladt landskab hvor terrænet ikke medfører at målingerne er svære at bruge og det kræver at der skal være et homogent vindfelt.

Derudover har det været vigtigt at fastslå, hvor meget skov det ville være nødvendigt at fælde i møllernes vindfelt, for at målinger på testcenteret er brugbare. DTU Vindenergis målinger resulterede i, at det først udmeldte areal på 1500 hektar skov som skulle fældes kunne reduceres til blot 245 hektar. Vindforholdene ved testcenteret været genstand for grundige beregninger og målinger, der dokumenterer at vindforholdene med stor sandsynlighed giver mulighed for reproducerbare målinger af høj kvalitet i hele det relevante vindhastighedsområde. Vigtige parametre for målingerne er bl.a. turbulens, ruhed og vindshear.

Turbulens er betegnelsen for mange stød i vinden i modsætning til en konstant vindhastighed. Der må gerne være turbulens på en måleplads, blot det ikke er for meget og for kraftigt varierende turbulens, for så kan målingerne ikke relateres til steder med svag turbulens som f.eks. på havet.

SWT-6.0-154 opstilles i Det nationale testcenter for store vindmøllerLodret vind shear er ændringer af vindens styrke i forhold til højden. Det er vigtigt for værdien af målingerne på en måleplads at hverken vind shear eller turbulens er for stor, da det så er problematisk at overføre resultaterne til steder med mere jævn turbulens som normalt er tilfældet på havet.

Ruhed er betegnelsen for det der sker når vinden blæser hen over en overflade og bremses af forskellige genstande som afgrøder, træer og bygninger. Et terræns ruhed betegner den samlede opbremsning af vinden skabt af genstande på den overflade vinden bevæger sig hen over. Ruheden beskrives i fire forskellige ruhedsklasser fra 0 til 3, hvor ruhedsklasse 0 er vandoverflader, glat sand og glat sne, ruhedsklasse 1 er åbent land med få bygninger og træer, ruhedsklasse 2 er tæt landskab med flere træer, bygninger og buske mens ruhedsklasse 3 er byer, forstæder, skove og høje læbælter. Ruheden har betydning for turbulensen: Jo større ruhed, jo større turbulens. Turbulensen over vindmøllens rotorareal skal helst være så ensartet som muligt, og det opnås ved terrænner med en ruhed på 1-2. Dermed kan vandoverflader eller arealer med skov ikke bruges til målepladser.

Vindfeltet til Nationale Testcenter for Store Vindmøller

Ifølge de internationale standarder for målepladser skal der være et frit vindfelt foran vindmøllen. Det betyder ingen ruhedsskift, som f.eks. træer der påvirker vindens strømningsforhold, og ingen pludselige ændringer i det terræn vinden passerer henover før den når møllen. Disse forhold gælder ud på en afstand svarende til 20 gange rotordiameteren. Da de største møller i Østerild bliver 250 meter høje med en rotordiameter på 200 meter betyder det, i henhold til internationale standarder, at et område på 4 km foran vindmøllerne skal være frit.

DTU Vindenergis omfattende målinger ved Østerild før anlæggelsen af testcenteret begyndte, har dog vist, at afstanden fra mølle til skovkant kun behøver være 1,5 km. Målinger viser at i 100 meters højde bliver turbulens og vertikal vind shear ikke nævneværdigt påvirket af om skovkanten er 4 km eller 1,5 km væk. Målingerne fortsætter, så man er sikker på at vindforholdene ved testcenteret til stadighed giver de mest nøjagtige målinger og anerkendes internationalt.

Måleinstrumenterne

Målinger af vindens beskaffenhed i Østerild forud for anlæggelsen af testcenteret blev foretaget med forskellige typer måleinstrumenter. Der er blevet anvendt tre LiDAR (Light Detection And Ranging) -instrumenter som måler vindhastighed og -retning ved at sende laserlys op i luften i en skrå vinkel. Lidt af lyset reflekteres tilbage fra små partikler i luften som bevæger sig i vinden. Dermed ændres frekvensen af det reflekterede lys. Denne frekvensændring kan måles ganske nøjagtigt og dermed kan partiklernes og vindens hastig aflæses. LiDAR’en måler desuden vindhastigheden i forskellige højder fordelt mellem højder fra 45 meter til 300 meter.

Siemens har testet SWT-6.0-154 i Det nationale testcenter for store vindmøllerSom supplement til LiDAR-målingerne blev anvendt kop anemometre og soniske anemometre opsat i to 45 meter høje master mod syd og vest i området. Masterne blev også monteret med sensorer til måling af temperatur, regn, fugtighed og stråling. LiDAR’en måler ikke i højder under 40 meter, men det gør de to andre måleinstrumenter og dermed var hele vindprofilet dækket ind.

Det soniske anemometer måler hastigheden af partikler i vinden ved at måle lydens hastighed i luft. Det måler desuden også temperatur, så der kan foretages beregninger af stabiliteten i luftens grænselag. Det er nødvendig viden i forhold til at kunne kategorisere vindhastighedsprofiler, hvilket er vigtigt for udregningen af modeller for f.eks. vindforhold ved skovområder.

Møllerne testes

Afprøvning af prototypevindmøllerne i Østerild foretages efter internationale standarder. Det betyder at resultaterne accepteres overalt i verden, men også at nationale afvigelser skal undgås så vidt muligt. Formålet med standarderne er at sikre at målingerne er reproducerbare og uafhængige af tid og sted, men også at der fastsættes et niveau for både nøjagtigheden og usikkerheden af målingerne. Desuden gælder en række danske love og bekendtgørelser, som skal overholdes i forbindelse med fuldskala test af nye vindmøller. Energiministeriets bekendtgørelse nr. 651 af 28. juni 2008, som indeholder den tekniske godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling vedligeholdelse og service af vindmøller, har til formål at sikre, at en vindmølle sammen med dens fundament er konstrueret, fremstillet, opstillet, serviceret og vedligeholdt i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige, energimæssige og kvalitetsmæssige krav.

Vindmøllerne i Østerild testes efter gældende internationale forskrift for godkendelse af vindmøller, WT01 IEC System for Conformity Testing, som fastlægger krav og procedurer for udførelse af vurderinger og efterprøvninger af vindmøller. Endvidere måles der efter en tysk standard: Technische Richtlinien für Windenergieanlagen, Teil 2: Bestimmung von Leistungskurve und standardisierten Energieerträgen, Revision 15, Stand 01.05.2008. Fördergesellschaft Windenergie e.V.

Effektkurvemålinger

En vindmølles effektkurve, dvs. en graf over vindmøllens elektriske effekt ved forskellige vindhastigheder, er et vigtigt element i den overordnede vurdering af møllens effektivitet. Vindens energi er proportional med vindens hastighed i tredje potens og da måleinstrumentets usikkerhed forøges med en faktor tre når man ser på møllens virkningsgrad, er det vigtigt at måleinstrumenterne der måler vindhastigheden er så nøjagtige som mulige.

DTU Vindenergi er akkrediteret til at lave effektkurvemålinger af DANAK, (Den Danske Akkrediterings- og metrologifond, Danmarks nationale akkrediteringsorgan) og indgår i et branche‐netværk mellem europæiske prøvestationer for vindmøller, MEASNET, som har til formål at lave sammenlignende afprøvninger og kalibreringer, samt sørge for at tolke standarderne ens. Den gældende internationale standard for effektkurvemålinger er: IEC61400‐12‐1, Wind turbines – Part 12‐1: Power performance measurements of electricity producing wind turbines, First edition 2005‐12.

Effektkurvemålinger foretages med forskellige typer måleinstrumenter der iblandt kop-anemometret, laser-anemometeret og det soniske anemometer.

Kop-anemometeret har været vindmøllebranchens vigtigste instrument til at måle vindens hastighed siden det i 1920’erne fandt sin nuværende form. Kop-anemometeret er et forholdsvist simpelt instrument bestående af tre “kopper”, en aksel, og en aftaster til at måle omdrejningstallet. Kop-anemometeret har ikke været genstand for meget udvikling siden det kom frem, men de seneste årtiers øgede fokus på vindenergi har også øget behovet for større nøjagtighed i målinger af vindens hastighed. I Afdelingen for Vindenergi og Atmosfærefysik på Risø, nu DTU Vindenergi, har forskerne gennem mange år arbejdet med kop-anemometere, og jagten på en usikkerhed under 1% på målinger har højeste prioritet.

Laser-anemometerets teknologi er baseret på at måle hastigheden af partikler i vinden med en laser, mens det soniske anemometer måler hastigheden af partikler i vinden ved at måle lydens hastighed i luft.

Støjmålinger

Vindmøller skal overholde de bindende støjgrænser der er ved både svag (6 m/s) og kraftig (8 m/s) vind. Støjgrænserne er fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. Bekendtgørelsen henviser til den gældende internationale standard:

IEC61400‐11 – Acoustic noise measurement techniques. I bekendtgørelsens bilag beskrives generelle regler for måling af støjudsendelse fra en vindmølle, herunder også bestemmelser for måling af lavfrekvent støj fra vindmøller.

Alle vindmøller udsender en svag, men karakteristisk støj fra vingernes bevægelse gennem luften og fra møllens maskineri. Men udviklerne har gennem de senere år haft øget fokus på at nedbringe støj fra vindmøller med det resultat at moderne vindmøller larmer betydeligt mindre end de møller der blev opsat i 1970erne, ‘80erne og ‘90erne. Både vingernes udformning og maskinhusets isolering har betydning for møllens støjudsendelse.

En mikrofon i 10 meters højde optager møllens lyd og sammenholdt med vindhastigheden kan vindmøllens støjudsendelse fastlægges.

Lastmålinger

Lastmålinger foretages efter gældende internationale standard: IEC61400‐13 – Measurement of mechanical loads. En mølle udsættes for store vindkræfter gennem sin levetid som typisk er 20 år. For at være sikker på, at alle møllens dele kan holde til sliddet udføres lastmålinger på møllerne i testcenteret. Her er det godt med variation i vindstøddene men ikke for meget. For meget turbulens bremser vinden og middelvinden bliver for lav. Men for lidt turbulens giver ikke det rigtige indtryk af, hvad møllen kan holde til.

El­kvalitetsmålinger

Elkvalitetsmålinger foretages efter gældende internationale standard: IEC61400‐21 – Measurement and assessment of power quality characteristics of grid connected wind turbines.

Det er vigtigt, at måle og teste kvaliteten på strømmen fra vindmøllere, bl.a. fordi de mange typer udstyr, som i dag kobles til elnettet, er følsomme overfor spændingsændringer. Der testes for mange typer elkvalitetsproblemer f.eks. flimmer, afbrud og spændingsændringer.

 

Hvem står bag det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild?

Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild (Lov nr. 647 af 15. juni 2010). Loven bygger på en aftale, som den daværende regering bestående af Venstre og Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti indgik den 28. maj 2010 forud for lovens vedtagelse.

Flere aktører arbejder sammen om etablering og drift af testcenteret i Østerild. Danmarks Tekniske Universitet, DTU Vindenergi er ansvarlig for anlæggelsen og driften af centeret. Udgifter til anlæggelsen og driften af centret afholdes af centrets brugere. Staten har solgt fire af de syv møllepladser i testcenteret: To til Siemens Wind Power og to til Vestas Wind Systems. DTU råder over de tre resterende pladser, hvoraf en er lejet ud til det kinesiske vindmøllefirma Envision Energy mens de to andre er i udbud.

DTU er med sin status som teknisk eliteuniversitet et internationalt kraftcenter inden for vedvarende energi. Testcenteret i Østerild vil styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og vindmøllesektoren, idet centeret har forskningsmæssige aktiviteter, herunder forskning i nye målemetoder. DTU Vindenergi var koordinator på et stort fælles europæisk forskningsprojekt, UpWind, hvor forskerne og vindmølleindustrien arbejder sammen om udviklingen af vindmøller på op til 20 megawatt. Foreløbige resultater er bl.a. udvikling af nye materialer, konstruktioner og produktionsmetoder, der gør møllevingerne lettere. DTU Vindenergi er bl.a. nu koordinator for fortsættelsen af UpWind i et nyt stort EU projekt INWIND.EU, der går ud på at udvikle innovative systemer der kan anvendes i en 20 megawatt vindmølle.

Vindmølleindustrien

Siemens Wind Power har opført de to første vindmøller på de to sydligste møllepladser.

Vestas Wind Systems påbegynder efter planen opsætning af testmøller i 2013 og 2014.

Kinesiske Envision Energy laver havvindmøller primært til det kinesiske marked, udviklingsafdelingen har base i Silkeborg. Det er meget vigtigt at kunne afprøve prototyperne i nærheden af udviklingsafdelingen. I Østerild er forholdene optimale og udviklerne kan drage nytte af de forskningskompetencer DTU Vindenergi bringer til testcenteret.

Thisted kommune

Etableringen af testcenteret i Østerild passer godt ind i Thisted kommunes øvrige energiinitiativer og ambitionen om at være Danmarks førende klimakommune. Der er indgået en aftale med Thisted kommune om, at der i fællesskab mellem Miljøministeriet og kommunen skal etableres bynær erstatningsnatur, herunder 100 hektar skov flere steder i kommunen. Desuden samarbejder kommunen og Vindmølleindustrien om etableringen af et besøgscenter i tilknytning til testcenteret. Her skal historien om testcenteret fortælles og skoler og undervisningsinstitutioner skal kunne bruge besøgscenteret i undervisningen

 

Møllepladserne

Der er anlagt i alt 7 møllepladser i tesctenteret. Testcentervej, en 5 km lang hovedarbejdsvej, forbinder alle 7 møllepladser med Gl. Aalborgvej i syd. Møllepladserne ligger på en ret linje i nord/sydgående retning, på tværs af den fremherskende vestlige vindretning, for at opnå de bedste vindhastigheder og minimere eventuelle forstyrrelser på nabomøllen. Den lige linje giver også et arkitektonisk enhedsskabende træk, der giver ro i anlæggets meget synlige karakter.

600 meter adskiller de enkelte møllepladser, og rundt om hver plads er udlagt et testområde med plads til en målemast placeret 500 meter foran hver mølle, samt en lysmast i hver ende af testområdet.

Testcenteret er ikke en vindmøllepark i konventionel forstand og her vil blive afprøvet møller af forskelligt fabrikat og udseende. Området vil være præget af aktivitet med relation til målinger og tests samt opstilling / nedtagning af møller og komponenter. Her arbejder forskere fra DTU Vindenergi og ingeniører fra vindmøllefabrikanterne side om side.

Særligt synlige er de store kraner som opererer på pladserne når vindmøller rejses eller demonteres og når de forskellige komponenter skal på- og afmonteres. I sådanne tilfælde vil området være afspærret af sikkerhedsmæssige årsager.

De to lysafmærkningsmaster er noget af det mere visuelt slående ved området. De 250 meter høje master er placeret henholdsvis nord og syd for møllerækken og markerer hele testanlæggets udstrækning. Masterne fungerer som advarsel for flytrafikken og Statens Luftfartsvæsen kræver, at masterne lysmarkeres med hvidt blinkende lys i tre højder, hvor det højest placerede lys sidder i 250 meters højde. Selvom vindmøller med en totalhøjde på 250 meter ikke er udviklet endnu skal testcenteret i Østerild have kapacitet til test af disse meget store vindmøller og derfor er lysmasterne så høje. Masterne er konstruerede som telemaster og støttes af barduner.

Lysmasterne er desuden instrumenteret med forskellige måleinstrumenter og

kalibreringsværktøjer til vindkraftmeteorologiske målinger.

Ud for hver mølleplads er desuden opstillet en målemast, der måler vindforholdene for hver enkelt mølle. Disse master er rejst i en højde som matcher den enkelte mølles nav-højde.

Møllerne

På mølleplads 6 og 7 har Siemens Wind Power allerede opstillet vindmøller, og er i gang med tests af to prototypevindmøller. På stand 6 er rejst en 197 meter høj mølle med en vingediameter på 154 meter og en ydelse på seks megawatt, og på stand 7 en 170 meter høj mølle med en ydelse på fire megawatt.

Vestas forbereder i 2013 opsætningen af en 3 megawatt-mølle med en vingediameter på 126 meter og i 2014 følger en otte megawatt-mølle med en vingediameter på hele 164 meter.

 

Naturen i og omkring testcenteret

Landskabets historie

Østerild Klitplantage domineres i dag af nåletræer iblandet områder med bøg, eg og birk. Men sådan har det ikke altid set ud. Indtil for bare 130 år siden var landskabet ved Østerild et åbent klit- og hedelandskab. Klitplantagen er en af de mange plantager langs den jyske vestkyst, som blev anlagt fra slutningen af 1800-tallet for at dæmme op for den ødelæggende sandflugt, der truede med at opsluge landbrugsjorde selv langt inde i landet.

Arkæoligisk udgravning i Det nationale testcenter for store vindmøllerSandflugt har været et alvorligt problem for bønderne i kystegnene gennem mange århundreder, hvilket bl.a. belyses gennem skriftlige kilder fra middelalder og renæssance. I de såkaldte præsteindberetninger til kongen opregnede præsterne rundt i landets sogne bl.a. den indtægt kaldet tiende de fik fra bønderne og som præsten skulle afgive en procentdel af til kongen. I 1625 beretter præsten i Hunstrup og Østerild sogne om sandets hærgen, der nu er så slem, at han ikke længere modtager tiende fra klitgårdene i sognet.

Arkæologiske undersøgelser på mølleplads 7 understøtter de skriftlige kilders beretninger om sandflugt, for selvom sandet ødelage bøndernes livsgrundlag, så har det bevaret sporene efter disse menneskers aktiviteter. Under godt én meter flyvesand fandtes således et hedelandskab med menneskeskabte diger bygget af græs- og lyngtørv, grøfter og et mylder af fodspor fra kvæg.

Klovsporene sås tydeligt som lyse sandfyldte pletter i den mørke hedeoverflade og må være blevet fyldt af sandet ret pludseligt. Digerne og dyresporene tyder på, at området har været overdrev med græssende kvæg. Da sandet kom, var der ikke længere føde til dyrene. På hedeoverfladen og langs digernes grøfter blev der fundet meget velbevaret mos, lyng og porse, som er kulstof 14-dateret til mellem 1450 og 1640. Den datering passer fint med Østerild-præstens beklagelser fra 1625 over at klitbønderne ikke længere leverede tiende. Det smør de plejede at afregne med, blev ikke længere produceret. Sandet havde simpelthen begravet dyrenes græsningsarealer.

Sandet var også et problem for de bønder som levede i området længe før middelalderen. De arkæologiske undersøgelser afdækkede spor af jernalderbondens marker fra omkring år 500 f. Kr. Det var de mørke streger på kryds og tværs efterladt af bondens ard, en forløber for ploven, som stod tydeligt frem i sandet. Markerne har kun haft tynde lag af dyrkbart muld og jorden har været mager og sandet.Arkæoligi i Det nationale testcenter for store vindmøller

Klitlandskabet genskabes

Planen med naturgenopretningen er at genskabe de åbne klitnaturtyper og vådområder som var fremherskende i området før plantagen med nåletræsbevoksningen kom til. Den atlantiske klithede er en unik naturtype som i dag er trængt af plantagedrift, landbrug, bebyggelse osv. langs størstedelen af Europas vestvendte kyster. En sådan mosaik af forskellige naturtyper vil sikre de vindforhold testcenteret kræver. Naturgenopretningen er mulig, fordi dele af plantagen er fældet af hensyn til vindfeltet foran møllerne. Træerne er blevet fliset og anvendt på fjernvarmeværker i nærheden.

Målet er at fremme udviklingen af især tre forskellige lysåbne klitnaturtyper som indgår i EUs Habitatdirektiv af 1992 om bevaring af naturtyper: grå/grøn klit (habitattype 2130), klithede (habitattype 2140) og fugtig klitlavning (habitattype 2190).

Området var før plantagen blev plantet i slutningen af 1800-tallet meget mere fugtig end i dag med varierende vandstand. Det blev der sat en stopper for med etableringen af plantagen som indebar en kraftig kunstig afvanding i form af grøfter og dræn på kryds og tværs. Hvis den fluktuerende vandstand skal genskabes, og med den moser, små midlertidige vandhuller, oversvømmede arealer og lavvandede søer, så må nogle af afvandingsgrøfterne kastes til.

Det er dog ikke nok at sørge for en højere vandstand. Selve underlaget er nemlig også afgørende for hvordan den fremtidige natur udvikler sig. I nåletræsplantager er der stor ophobning af nåle, kogler og kviste i skovbunden og nedbrydningen foregår langsomt. Som resultat er jordbunden meget sur og det hæmmer udviklingen af de planter man ønsker i naturgenopretningen. Derfor vil der være forsøg med behandling af jordbunden for at finde frem til den hurtigste vej til genskabelsen af klitheden. Det ophobede organiske materiale vil blive fjernet i nogle områder, mens det andre steder vil blive brændt af.

For at forhindre at de nyskabte lysåbne arealer begynder at gro til med selvsåede buske og træer er det nødvendigt med en plan for naturplejen i området. Thy Statsskovdistrikt varetager i dag landskabsplejen af lignende arealer i nærheden, og nogle af de samme metoder planlægges anvendt ved testcenteret, bl.a. afgræsning med kvæg og får, pletvis afbrænding og nedskæring af træer og buske.

Grå klit og grønsvær klit

Grå/grøn klit er stabile kystklitter med urtevegetation, mere eller mindre lukket af dække af græsser, urter, mosser og laver. Arterne omfatter:

Tidlig dværgbunke, blød hejre, sandstar, hønsetarmarter, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret ensian, klitkambunke, bakkeforglemmigej, markkrageklo, sand-rottehale, alm. mælkeurt, klitlimurt, klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, hundeviol, blåmunke, fåresvingel, rød svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød storkenæb, blød storkenæb, alm. kællingetand, vellugtende gulaks, markbynke, alm. pimpinelle, engrapgræs, engelskgræs og visse arter af mos og laver.

Kystklitter med dværgvegetation (klithede)

Denne type kystklitter er ofte lave og jævne og vegetationen domineres af revling, lyng og andre dværgbuske. Typiske arter er:

Sandstar, farvevisse, klitvintergrøn, hedelyng, klokkelyng, alm. engelsød, alm. kællingetand, bølget bunke, sandhjælme, smalbladet høgeurt, cypresmos, kostkløvtand og trind fyrremos.

Fugtige klitlavninger

I fugtige eller vanddækkede klitlavninger findes mange plantearter og naturtypen er meget varieret og særegen. Den omfatter således en række forskellige undertyper såsom klitsøer, rørsumpe i klitlavninger, fugtige græs- og sivbevoksede områder og kær. Naturtypen trues, når grundvandstanden sænkes sådan som det er sket gennem de seneste godt 100 år i Østerild Klitplantage. Typiske arter er:

  • I klitsøer: Vandplanter som kransnål- alger, hestehale og vandaks.
  • I rørsump: Tagrør, strandkogleaks og an- dre store halvgræsser.
  • I klitlavninger på fugtigt sand: Tudsesiv, tusindgyldenarter, søpryd og vand- navle.
  • I kær: Rig- og fattigkærsurter og græsser samt gråris og evt. rosmarinpil.
  • I lidt tørrere klitlavninger: Diverse eng- og overdrevsarter samt gråris.

Dyrelivet omkring møllerne

Den planlagte naturgenopretning ved testcenteret vil ikke blot komme plantelivet til gode. Også mange dyrearter vil trives i klithedetyperne fremfor i plantagen. Undersøgelser udført af forskere fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi i og omkring plantagen før etableringen af testcenteret har bl.a. påvist, at der findes syv forskellige arter flagermus i området: Damflagermus, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus. Flere af disse arter blev observeret i særligt stort antal omkring søer og damme, hvor de søger føde. Gendannelsen af naturtypen fugtige klitlavninger, som netop er kendetegnet ved små søer og sumpede områder, vil give flagermusene øgede fourageringsmuligheder.

Forskerne foretog også optællinger af fuglearter i området og registrerede forekomster af bl.a. natravn, skarv, sangsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, sædgås, grågås, knortegås, blå kærhøg, musvåge, vandrefalk, trane, hjejle, skovdue, tornskade, ravn, spurvefugle som svaler, lærker, vipstjert m.fl. Genskabelsen af det åbne landskab med mange vådområder vil være gavnlig for mange af de fuglearter som ikke trives i det afvandede plantagelandskab.

Desuden findes flere padder som spidssnudet frø, strandtudse og vandsalamander i tilknytning til de allerede eksisterende vandhuller i området. Også oddere ses i plantagen og kendte odderbestande findes øst og vest for området i Vejlerne og i Hanstholmreservatet. Birkemusen findes i Danmark kun i Jylland og især i Thy. Den lever i fugtige enge, på overdrev og marker, på heder og i skove, som netop kendetegner den mosaik af naturtyper der findes og vil blive skabt i testområdet. Alle disse dyr vil drage nytte af naturgenopretningen med endnu flere småsøer og vådområder.

Der findes allerede en betydelig bestand af kronvildt i testområdet og den planlagte naturgenopretning med klitter, hede, moser, kær, krat, søer, overdrev, skov, enge og marker vil gøre området endnu mere attraktivt for krondyrene. Hvis dyrene ikke forstyres vil flokke af kronvildt ikke være et ualmindeligt syn.

Læs mere om naturen i Østerild