Morten arbejder for et bæredygtigt Frøstrup

Morten Thomsen er født i 1943 i Slagelse. Som ung læste han Cand.mag. i samfundsfag og historie på Københavns Universitet. Specialet trak ud – som det så ofte gør – og Morten trængte til luftforandring. Da hans bror var flyttet til Thy, bliver det Mortens indgang til området i 1975. Han flytter ind hos broderen og får afsluttet sit speciale. Morten bliver ansat som lærer på Thisted Gymnasium, hvor han arbejder indtil han i 2008 går på pension. Siden har han lagt mange timer i udvikling af Frøstrup. Og det er dét, vi er kommet til Frøstrup for at snakke med Morten om.

 

Byudvikler ved et tilfælde

Mens Morten arbejdede som gymnasielærer, var det arbejdet samt huset og den tilhørende jord som optog det meste af hans tid. Men da pensionisttilværelsen bankede på, så ville tilfældighederne, som Morten selv udtrykker det, at han bliver involveret i arbejdet omkring udvikling af Frøstrup by. Sammen med andre borgere fra byen er han med til at danne foreningen Hannik, som arbejder for et mere attraktivt Frøstrup og Omegn.

”Vi skulle starte helt fra bunden med at danne Hannik og have udformet vores vedtægter”, fortæller Morten Thomsen, som også er kassér i foreningen og fortsætter –  ”Vi tog som det første udgangspunkt i den gamle kro, som vi ønskede at overtage. Vi ville sætte den i stand og gøre den til centrum for udvikling af byen og dermed gøre det mere attraktivt at bo i byen”.

Projektet bliver støttet af Thisted Kommune og Real Dania samt en række lokale kræfter.

 

Den bæredygtige tilgang

De fleste kender nok i dag Frøstrup, som en ”grøn” by, men det grønne og bæredygtige var ikke et mål i sig selv fra starten. Det bliver det hen ad vejen og bliver således også skrevet ind i foreningens vedtægter. I første omgang alene med fokus på grøn energiproduktion. Senere åbner definition af det bæredygtige op til også at omfatte det bæredygtige liv, økonomisk bæredygtighed og et socialt bæredygtigt landsbysamfund, hvor man tager sig af hinanden og tænker på hinanden og har forskellige fællesskaber, som binder byen sammen.

”Jeg har lige læst en bog om hjernen – skrevet af en engelsk læge – som har den tese at vores hjerner er bygget op på en sådan måde, der gør, at vi er sociale individer – det vil sige at vi har brug for fællesskaber, da vi ikke fungerer alene i os selv, men kun i forhold til andre, fortæller Morten og fortsætter – Men det kræver selvfølgelig, at der er nogle fysiske rammer, som giver plads til fællesskaber, så de kan udfoldes.”

 

Kroen renoveres

Det lykkes projektet at få samlet 7 mio. kr. ind til renovering af kroen. Hurtigt falder fokus på, hvordan man kan sikre økonomien til den efterfølgende drift af stedet, så kroens overlevelse sikres på sigt.

” Vi lavede en todeling af kroen, hvor stue-planen bliver den ene del og 1. salen den anden. Stueplanen skal bruges til at tjene penge til driften og 1.salen skal bruges til at udfolde sig på forskellig vis, forklarer Morten og fortsætter – I stueplan får vi indtægter ind ved at leje kroens faciliteter ud til en weekendkro, som allerede havde til huse på kroen. Derudover har kroen også en stor sal, som vi lejer ud til bryllupper, begravelser mm.”

Der manglede dog 1 mio. kr. til istandsættelse af 1. salen og kroens 700 m2 skulle jo også varmes op og der skulle bruges strøm til belysning mm. Derfor var der behov for at finde en supplerende løsning.

 

Frøstrup Gl. Kro – Den gamle kro blev udgangspunktet for byudviklingen i Frøstrup.

 

Energipunktet bliver til

Længere nede af gaden lå den gamle DLG bygning. I samarbejde med en konsulent fra Thisted Kommune begynder man at undersøge, hvad man kan bruge bygningen til – og så opstod tanken om, at man måske kunne oprette en form for demonstrationshus, hvor private kunne komme og blive klogere på grønne energiløsninger til hjemmet.

Man skitserer det nye projekt og får igen samlet midler ind hos fonde, kommunen og regionen. Og så kunne næste fase af istandsættelsen af kroen sættes i gang med renovering af 1. salen samtidig med, at den gamle DLG bygning blev renoveret og demonstrationshuset etableret. Det nye hus får navnet Energipunkt Frøstrup.

”Herefter går arbejdet så i gang med at kontakte forskellige firmaer, for at høre om de kunne være interesseret i at udstille deres løsninger i huset, og det var der fire firmaer som takker ja tak til. De stillede hver især 1-2 anlæg til rådighed, således at vi fik syv anlæg i alt –  fire jord-til-vand anlæg og tre luft-til-vand anlæg, forklarer Morten og fortsætter – Ved at gøre det på den måde, så har leverandørerne mulighed for at og vise deres løsninger frem for kunderne, og vi kan tappe den varme, som anlæggene produceret til kroen. Der skal dog kun 1,5 anlæg til at dække kroens varmebehov, så anlæggene leverer varme på skift, slutter Morten af.

Alle anlæggene bliver elektronisk overvåget, så man kan se hvad det enkelte anlæg producerer af energi og det kan aflæses på foreningens hjemmeside. Private får dermed også mulighed for at sidde derhjemme og sammenligne de forskellige anlæg med hinanden.

Nu havde man så fundet en løsning på, hvordan man kunne få billig varme til kroen. Men der skulle jo også strøm til. Planen var, at der skulle sættes vindturbiner op på kroens og Energipunktets tage. Desværre viser det sig, at de indkøbte turbiner ikke kunne tilsluttes. En problematik, som foreningen fortsat arbejder med.

 

Energimærkning som omdrejningspunkt

Fra at være et hus primært med demonstration af enkelte typer af anlæg, så er formålet med Energipunktet i dag, at samle alle aspekter omkring det at energiforbedre sit hus.

”Og her bliver energimærkning nøglen. For hvis du forbedrer din energimærkning, så sparer du dels penge på dine varmeudgifter og du forbedrer samtidig salgsprisen på din bolig med op til 10-12%, hvis du bare rykker ét energimærke op og så du gavner selvfølgelig miljøet – forklarer Morten og fortsætter –  Udstillingen er bygget op således, at når man kommer ind, så tager man udgangspunkt i den energimærkning ens hjem har – og så kan man så se hvilke tiltag, der skal til for at forbedre energimærkningen på sin bolig med hjælp fra de tilknyttede rådgivere der er i huset”.

Om sommeren har Energipunktet åbent én dag om ugen, derudover er der åbent for specialarrangementer for grupper efter aftale og endelig afholder Hannik en årlig tilbagevendende energimesse i uge 40, hvor de sætter fokus på byens udvikling og bæredygtighed generelt.

 

Energipunkt Frøstrup – demonstrationshus for grønne energiløsninger til private hjem.

 

Et bæredygtigt Frøstrup

Som nævnt tidligere, så opfatter man i Hannik ikke længere kun begrebet bæredygtighed som grøn energiproduktion. Man har bredt definitionen ud til også at omfatte den socialt bæredygtige landsby og minisamfund.

”Vi har lavet et bibliotek, hvor man kan aflevere sine overskydende bøger, som andre så kan låne på ubestemt tid. Biblioteket er et supplement til de offentlige tilbud, som er en af mine kæpheste fortæller Morten og uddyber – Vi står over for et udviklingstrin i vores velfærdssamfund, hvor det bliver svært fremover at fastholde de offentlige ydelser på det nuværende niveau – det kniber med den offentlige service som biblioteker, det kniber med nok personale på plejehjemmene, det kniber med at borgerservicen når tilstrækkeligt langt ud og så videre. Der er en lang række samfundsmæssige funktioner, som vi tidligere har været vant til lå tæt på borgeren, som vi nu oplever bliver sparet væk. Dér er det så de frivillige foreninger, som træder til i stedet for, som et supplement til hele den store offentlige sektor, som ikke er stor nok, hvis vi vil have alle de ydelser vi vil.”

Derfor har man i Frøstrup også dannet en frivilliggruppe, som går hen på plejehjemmet og støtter op derhenne. De har som nævnt deres eget bibliotek. Og på biblioteket sidder der også en it-kyndig én gang om ugen, som hjælper med mobilen og computeren, hvis der er behov for det – eller hvis der er nogle som fx har problemer med at komme i kontakt med borgerservice, så kan de få hjælp til at komme ind på kommunens hjemmeside mm.

Et andet af byens sociale arrangementer er en spiseklub, hvor ca. 30 personer – bredt sammensat – mødes én gang om ugen og på skift laver mad. Konceptet er, at et måltid ikke må koste mere end 25 kr. / kuvert. Klubben har en aftale med byens Brugs, som betyder at værtsfolkene dagen inden fællesspisningen går i brugsen og aftager varer som et tæt på sidste salgsdato til god pris.

Af andre arrangementer kan nævnes engelsk kurser, navigationskurser, barselsgrupper, yoga, fortælle aftener etc.

Morten Thomsen mener, at det offentlige – kommunerne – skal have for øje, at når de nu ikke længere er i stand til at udfylde de samme funktioner som tidligere, så er det vigtigt, at kommunen understøtter det lokale initiativ. Det kan de fx gøre ved at stille faciliteter til rådighed, som tilfældet har været i Frøstrup. Morten Thomsen mener, at denne samskabelse mellem landsby og kommune bliver meget centralt i fremtidens Danmark. Han har været yderst tilfreds med det samarbejde, der har været med Thisted Kommune, men understreger også, at det er nødvendigt, hvis udviklingsarbejdet skal blive en succes.

 

Morten Thomsen foran sit idylliske hjem.

 

Op- og nedture

Morten lægger ikke skjul på, at det frivillige arbejde er et langt og sejt træk med opture og nedture. En af nedturene har været problemerne med de indkøbte vindturbiner, som skulle levere strøm til kroen og som ikke kunne installeres. En sag der ærgrer Morten Thomsen rigtig meget på grund af de mange spildte penge og mandetimer der er puttet i arbejdet. Men heldigvis er der også opturene.

”Det er rigtig spændende at være med til at udvikle sin by og se hvordan det har påvirket byen positivt i.f.t sammenholdet, troen på en bedre fremtid for Frøstrup, som bosætningsby med øget tilflytning, faldende liggetiderne og stabiliserede huspriser. De mange skulderklap, respekten for ens indsats, interessen for arbejdet fra nær og fjern og de rosende ord er helt klart med til at motivere”, fortæller Morten Thomsen.

Morten håber, at han i sin tid i bestyrelsen, kan være med til at slutte ringen omkring kroen og energipunktet, så begge steder ”kører rundt i sig selv”. Og så må der nye kræfter til at bygge nye projekter op, som han udtrykker det. Det kunne fx være fælles nyttehaver foran energipunktet for byens seniorer, skolebørnene samt andre som kunne være interesseret heri.

 

Stoltheden

Når man spørger Morten til, hvilket projekt han er mest stolt over, lyder svaret:

”Der er ikke noget projekt jeg er mere stolt af end et andet. Det er nok mere det hele tilsammen. Det at vi har fået kørt projekterne igennem og at vi er nået så langt som vi er og den betydning det har haft for byen. Og det glæder mig rigtig meget, når andre tager initiativ til arrangementer i byen, som foreningen ikke selv er involveret i, men som vi så støtter op om. Hver gang der sker noget, som lukker byen op, så bliver jeg glad. Som landsby er vi jo – ligesom stort set alle andre landsbyer – udfordret af faldende befolkningstal. Men den udvikling føler jeg at vi har fået vendt. Og det er jeg stolt af at have været en del af”, slutter Morten af.

 

 

Projekt ”Område 4” – Omlægning til grøn opvarmning af privatboliger, som ikke er koblet på kollektiv varmeforsyning.

Op mod 4.000 husstande i Thisted Kommune bruger oliefyret, som primær eller sekundær varmekilde til opvarmning af deres bolig. Det svarer til ca. 20 % af alle husstande i kommunen. Hovedformålet med Thisted Kommunes Energi og Ressource politik er at reducere brugen af fossile brændsler og øge brugen af grøn energi. Derfor har dette projekt også været et oplagt indsatsområde for kommunen.

 

For to år siden begyndte Thisted Kommune, at kigge på potentialerne ved og mulighederne for, at private husstande med oliefyr skifter dem ud med varmepumper. Til en start så man isoleret på Hannæs-området i den nordlige del af kommunen, hvor husstandene ikke er koblet op på kollektiv varmeforsyning. Området fik navnet Område 4.

For at opnå en større kritisk masse blev Område 4 senere defineret noget bredere, så det nu omfatter alle private husstande i Thisted Kommune, som ikke er koblet op på kollektiv varmeforsyning.

Her kan du læse for-rapporten, der er udarbejdet for Thisted Kommune omkring Område 4.

 

Kommunen er selv gået forrest

Thisted Kommune har i mange år haft en høj andel af vedvarende energi i el-nettet. I takt med at de fossile brændstoffer udfases, bliver der en større andel af grøn energi i el-nettet både nationalt og lokalt. Flere studier har påvist, at varmepumper er en omkostningseffektiv teknologi for samfundet, da de mindsker de omkostninger der er forbundet med at indpasse vedvarende elektricitet i el-nettet, som eksempelvis vindkraft. Dette gælder både i de lokale el-net, men også på nationalt niveau.

For at fremme udviklingen af varmepumper i kommunen har Thisted Kommune selv installeret varmepumper i relevante offentlige byggerier. Eksempelvis er velfærdsbygningen ved Havbadet i Nørre Vorupør, Thisted Lufthavn og fyrbygningerne i Hanstholm udstyret med varmepumper.

Derudover har kommunen støttet arbejdet omkring og etablering af Energipunkt Frøstrup – et demonstrationshus åbent for borgere, hvor lokale håndværkere og leverandører udstiller forskellige typer af varmepumper m.m. til private boliger.

 

Varmepumper er ren win-win

Der knytter sig en række fordele både for den enkelte forbruger, den lokale elforsyning, det lokale erhvervsliv samt for miljøet, ved at udskifte oliefyret med varmepumper.

Ustabile oliepriser, et lavere energiforbrug og lavere energipriser, er nogle af økonomiske fordele som den private forbruger opnår ved at udskifte oliefyret med varmepumper. Men ved at udskifte til en billigere og miljøvenlig varmekilde, er det ligeledes med til fremtidssikre boligen og gøre den mere attraktiv ved et eventuel salg.

I Thisted Kommune produceres der langt mere strøm end der bliver brugt. Strømmen kommer primært fra områdets mange vindmøller. Overskydende energi eksportes ud af kommunen, hvilke i visse tilfælde ligefrem koster energiselskaberne penge, at komme af den grønne energi.

For den lokale elforsyning vil udrulning af varmepumper ligeledes have den fordel, at energiselskaberne bedre kan regulere på trykket i kablerne, da de i forbindelse med høj produktion kan sende energi ud til varmepumperne. Hvilket giver god mening, da der oftest er et naturligt behov for opvarmning af boligen, når det blæser og er koldt.

Og da der er tale om ren og grøn el fra vedvarende energikilder, vil en udskiftning af oliefyret til varmepumper, dermed også have en gavnlig miljømæssig effekt.

Derudover forventer kommunen, at udskiftning af oliefyret til varmepumper, vil komme lokale håndværkere og leverandører til gode.

 

Kommunen bakker op og giver stafetten videre

For Thisted Kommune, som medaktør, er projektet i sin afsluttende fase. Nu bliver stafetten snart givet videre til kommunens borgere og private aktører.

Som en sidste ting i projektet arranger Thisted Kommune sammen med Thy Mors Energi Elnet og det lokale foreningsliv informationsmøder for borgere, som bor i områder uden kollektiv varmeforsyning.  I foråret (2017) er der blevet afholdt tre møder og til efteråret kommer der igen en ny møderække.

På møderne bliver borgerne blandt andet informeret om fordele ved varmepumper, samt hvilke krav der er til boligen, for at opnå en optimal effekt af varmepumpen. Deltagerne kan også møde andre borgere, som allerede har fået installeret varmepumpe og høre om deres oplevelser.

Ydermere bliver der informeret om regeringens ordning, hvor man kan søge økonomisk støtte, hvis man anskaffer en varmepumpe.

Der orienteres ligeledes om muligheden for reduceret elafgift, når man har en varmepumpe.

 

Du kan læse mere om hvilke tilskud og fradrag du kan opnå, når du energirenoverer din bolig her:

http://sparenergi.dk/forbruger/boligen/tilskud-og-fradrag

 

OBS! Dit projekt må ikke være påbegyndt, før du søger.

 

 

Projekt ”Område 4” – kort fortalt:

 

Definition af ”Område 4”?

Område 4, er alle private husstande, som ikke er koblet op på kollektiv varmeforsyning, og hvor der dermed sker en individuel opvarmning af den enkelte husstand.

 

Hvem er projektets målgruppe?

Hustande, som bruger oliefyret, som primær eller sekundær varmekilde.

Kommunen anslår, at der er op til 4.000 husstande i kommunen, som bruger oliefyret, som deres primære eller sekundære varmekilde.

 

Hvad er formålet med projektet?

Som en del af kommunes Energi- og Ressource politik ønsker kommunen at medvirke til en grøn omstilling af varmeforsyning i private husstande, hvor den sorte energi droppes til fordel for grøn energi, og hvor udledningen af CO2 dermed reduceres i kommunen.

Kommunen håber, at projektet vil være med til at klæde de borgere bedre på, som står overfor at skulle udskifte deres varmeforsyning, i forhold til at vælge en løsning, der både er økonomisk fordelagtig for dem og samfundet samt godt for miljøet.

 

Hvad forventes en gennemsnitslig husstand at kunne spare ved at skifte oliefyr ud med varmepumpe?

Ca. 30 – 50 % af det hidtidige forbrug ved et anslået forbrug på ca. 2000 l. olie årligt.

 

Hvad vil der være af CO2 besparelse pr. husstand (gennemsnit)?

Der udledes 2,66 kg. CO² for hver liter olie der afbrændes. Ved et gennemsnitligt forbrug pr. husstand på ca. 2000 l. olie årligt udleder et oliefyr omkring 5.320 kg. CO².

Et gennemsnits hus med en luft til vand varmepumpe bruger ca. 5.300 kWh på årsbasis, udledningen er ca. 0,2 kg. CO² pr kWh. I alt udledes der således kun 1.060 kg CO² årligt ved denne løsning. I alt en reduktion på 4.260 kg CO² årligt.

 

 

 

 

Hos Otto står de grønne ideer i kø

Det var på en grå dag i januar vi satte Otto Lægaard stævne i sit hjem i Vestervig. Men selv på en grå januardag, springer Ottos kærlighed for æbler, frugttræer og urter straks én i øjnene. Otto er en af Thisted Kommunes mange ildsjæle og det er specielt byfornyelse og grøn energi, som Otto brænder for. Og det var dét, vi var kommet til Vestervig for at høre mere om.

 

Hvornår startede din interesse for det grønne og bæredygtige? Og hvad er det der motiverer dig?

Man kan næsten sige, at jeg er født ind i det. Jeg er født på landet og der var vi et langt stykke hen ad vejen selvforsynende og det har ligesom hængt ved siden. Som helt ung var jeg aktiv i en miljøorganisation, så det er noget jeg altid har interesseret mig for. I mine voksne år er jeg kommet til at interessere mig meget for lokal bæredygtig udvikling.

Og interessen for den grønne energi skyldes en personlig holdning til, at vi skal beskytte klimaet og sikre en bæredygtig verden, så vi får en verden, som er til gavn for alle – både mennesker, natur, dyr og planter. Det er ligesom det der motiverer mig i mit arbejde – altså både den miljømæssige-, sociale- og økonomiske bæredygtighed.

Og så er jeg altid blevet tiltrukket af at skabe små lokale udviklings- og miljøprojekter, hvor man anvender de lokale ressourcer samt samarbejdet med andre mennesker om at forbedre miljøet og forholdene lokalt.

 

Hvilke projekter har du arbejdet med inden for det grønne område – både professionelt og privat?

Der har været en lang række projekter. Jeg har jo arbejdet professionelt med det i over 20 år. For eksempel, var jeg i slutningen af 90erne med i et projekt omkring etablering af et økologisk typehus her i Thy. Energien til el og varme kom fra vedvarende energikilder, men der var også stor fokus på at finde det rette valg af byggematerialer samt isolering, som skulle sikre et minimalt behov for energi.

Et andet projekt – faktisk også et af de første jeg var med til – var et projekt omkring bæredygtig transport i Thy. Her samarbejdede vi med Center for fremtidsforskning. Jeg synes det er vigtigt, at kombinere nutiden med fremtidens behov og trends, når vi sætter projekter i gang.

Og så er der selvfølgelig de mange andre projekter i Thy og på Mors, som jeg har været med til. Jeg trives sammen med ildsjæle, der brænder for deres område eller virksomhed.

Og i min tid hos Thisted Kommune blev ”det grønne” ligesom også mit arbejdsområde. Her arbejdede jeg blandt andet med Energiske Thyboer, hvor vi gik ud og fik fat i nogle af de ”gamle” ildsjæle, lige som mig selv, der arbejder med tingene og fik dem og deres ideer frem i lyset.

 

Otto på talerstolen i Paris i 2013

Jeg var også med i arbejdet omkring Thisted Kommunes deltagelse til Klima-topmødet COP15 i København. Vi blev inviteret med til København for at profilere området og fortælle om, hvad Thisted Kommune gjorde på det praktiske plan i forhold til nedbringelse af CO2.

Derudover var jeg en del af et hold i Thisted Kommune, som rejste rundt i ind- og udland for at fortælle om kommunens indsatser i forhold til den vedvarende energi. Vi tog også imod en del besøgende, som kom for at lære mere om vores løsninger og vores måde at arbejde på.

 

Og privat har jeg været en af med-initiativtagerne til byfornyelsen her i Vestervig, hvor jeg bor, som vi startede tilbage i 2004. Her har vi fået fjernet 20 huse og alle grundene er blevet genanvendt på forskellig vis, så byen har ændret sig fra kun at være en handelsby til blive en mere åben by med grønne pletter og adgang ud til naturen.

 

Fårerne i frugtlunden er med til at give nyt liv til byen.

Jeg har også været initiativtager til en frugtlund her i byen, hvor vi har plantet omkring 1.000 buske og træer med frugter og bær og andre træer til gavn for mennesker og natur her i byen. Her kan byens borgere frit komme og plukke frugter og bær.

Og hvert år låner vi nogle får, som går og græsser i en fold på området, og det har været en stor succes. Det har været med til at skabe mere liv i byen. Stedet tiltrækker børnefamilier, bedsteforældre med børnebørn og børnehaven og når folk er ude at gå en tur, så skal de lige forbi og se til fårene.

 

Frugtlunden er også med til at give en bedre biodiversitet i byen. Vi har blandt andet fået flere fugle – faktisk er der er et kolossalt godt fugleliv herude, da der er masser af frugter og bær på træer og buske.

 

Otto Lægaard ved et af sine frugttræer. De nedfaldne frugter er føde til områdets fugle etc.

Og så dyrker jeg også meget selv. Jeg går meget op i frugttræer, æbletræer og andre træer og jeg prøver selv at fremavle nogle gamle sorter. Jeg arbejder også meget med urter.

Jeg har en del urter både inde i huset og ude i køkkenhaven. Jeg prøver også at tørre dem – både dem jeg selv dyrker, men også dem jeg finder ude i naturen, og bruger dem som krydderier eller te. Jeg konserverer også bær og meget andet – mest af alt fordi jeg bare ikke kan lade være.

 

 

Hvilke projekt(er) er du mest stolt over?

Det er svært at sige, for jeg er altid stolt over at være med til at fremme noget, som folk brænder for. Hvad enten det drejer sig om et lille slæbested, en sansehave eller et større byggeprojekt.

Dog vil jeg gerne fremhæve byfornyelserne, både her i Vestervig, men også i Bedsted, Hørdum, Ydby og Frøstrup og andre steder i Thy. Her har vi fjernet en masse gamle huse og at det er lykkes at få tilpasset det fysiske miljø, så kernerne i landsbyerne ikke længere virker forladte, men åbne og attraktive. Vi prøver altid at inddrage ”det grønne”. Både inde i byerne, men også ved at skabe adgang ud i naturen.

Et af de nye grønne byrum i Vestervig

Jeg har arbejdet meget aktivt sammen med folk rundt omkring, og jeg er stolt af de resultater vi har opnået og den innovation der er sket i forhold til genanvendelse af de nye byrum, hvor de gamle huse stod. Det er arbejdet omkring tilpasning og udvikling af de fysiske rum i landsbyen, som er min store passion.

Nedrivningerne kan jo ikke stå alene og det er en konstant udfordring at finde anvendelse for de tomme grunde. Her har bl.a. områdefornyelserne været en god ting.

 

Det har været spændende at lave byfornyelsesprogrammer og være projektleder sammen med ildsjælene i byerne. Min holdning er, at det vigtigt, at ildsjælene er med på det strategiske plan helt fra starten og omkring ledelsen af udførslen. Det er dem der ved hvad der er behov for og hvad der virker lokalt. Så sikrer vi også at pengene bliver brugt optimalt.

Skal jeg fremhæve et andet projekt, som virkelig peger ind i fremtiden så er det Frøstrup

og hele byfornyelsen her. Kroen og hele området omkring stadion og den gamle DLG bygning er renoveret og udviklet. Bag det hele ligger en klar strategi fra borgerne omkring samarbejde, fællesskab, bosætning, bæredygtighed og sundhed.

 

Energipunkt Frøstrup, hvor den tidligere DLG bygning idag fungerer som et demonstrationshus for grønne løsninger til private husstande.

Og nu da det her også handler om grøn energi vil jeg gerne fremhæve ”Energipunkt Frøstrup”. Her er der skabt et demonstrationshus i den gamle DLG bygning med varmepumper og andre vedvarende energiløsninger til den private husstand.

Huset drives af foreningen Hannik og en række virksomheder udstiller deres løsninger her. Jeg synes det er dejligt, at borgerne har taget denne udfordring op. Det er ud over det sædvanlige og jeg håber virkelig, at det kan komme til at gøre en forskel.

 

 

Hvilke projekter arbejder du med lige nu?

Indenfor den vedvarende energi, så sidder jeg med nogle spændende opgaver – eksempelvis omkring en mere optimal anvendelse og udnyttelse af den vedvarende energi, som produceres her i området. Det kan fx ske ved at sende den overskydende energi ud til lokale varmepumper, eller til nye produktioner, hvor vi kan anvende energien, eller ved at lagre energien lokalt.

Som det er i dag, så bliver den overskydende energi sendt ud af området, når der er højtryk i produktionen. Her kan man med fordel sende energien ud til lokale varmepumper, som jo også bruger ekstra energi, når det er koldt og blæser. At regulere på elforsyningen har også den fordel, at energiselskaberne ikke skal bruge så mange penge på at lægge flere ledninger, og nogle gange kan man være i den situation, at det ligefrem koster penge at komme af med den overskydende energi – som er tilfældet, når det bliver eksporteret til udlandet.

Ellers tager projektudvikling, meget af min tid. Én af de projekter jeg arbejder på for tiden, er hvordan landsbyer og kommuner på landsplan kan anvende tomme grunde, hvordan man får skabt grønne dyrkningsrum, lavet sansehaver, frugtlunde eller andre ting i samarbejde med områdets skoler, hvor børnene med lærerne kan komme ud og dyrke nogle ting. Noget den nye skolereform også lægger op til.

Her kan jeg udnytte den viden og erfaring jeg har indenfor området og derudover har jeg inddraget en pædagogisk konsulent, hvor vi samarbejder omkring inddragelse af skoler, får kortlagt de barrierer der kan være, og får udviklet en metode til udrulning og forankring af projekterne lokalt.

 

Hvilke projekter vil du gerne arbejde med i fremtiden?

Der er jo projektet, omkring dyrkning af grønne arealer gennem skole-landsby-samarbejde. Det er et projekt, som jeg forventer mig meget af og som jeg håber vi snart kan igangsætte.

Og så er der selvfølgelig ”byfornyelserne” – specielt i forhold til organiseringen af arbejdet – som jeg håber, jeg kommer til at arbejde meget mere med.

Endvidere vil jeg gerne være med til at sætte fokus på lokal forsyning af fødevarer. Vi har rigtig mange folk, der kan noget og det er vigtigt at få ført den viden videre til nye generationer.

Jeg brænder for at få udbredt noget mere omkring hvordan vi kan udnytte de kvaliteter, der er ved at bo på landet. Her kan vi selv dyrke vores frugt, urter og grøntsager – lige uden for døren. Her har vi nogle muligheder, som man ikke har i en storby. Det vil jeg gerne være med til at fremme, både over for dem, som flytter fra storby til landsby, men også overfor dem, som allerede bor i landsbyen.

Ja, det er bare nogle eksempler på, hvad jeg gerne vil arbejde med fremover – ideerne er mange og de står i kø.

 

Fortæl os om dit grønne projekt!

Har du en god idé til et grønt projekt i Thisted Kommune, er du velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan vi eventuelt kan være med til hjælpe det videre.

Kontakt:

Morten Sander

Projektleder, Plan- og Miljøafdelingen, Thisted Kommune

Kirkevej 9, 7760 Hurup

Mail: mosa@thisted.dk

Telefon: 99172246

 

 

 

 

Skralde-projekt i Thisted Kommune skal ruste lokale virksomheder til fremtidens krav

Mængden af affald der bliver genanvendt skal op. Det er fremtidens krav for affaldssortering for små og mellemstore virksomheder i Danmark, og målet for Thisted Kommunes affaldsprojekt i dag.

 

Som en del af Thisted Kommunes Energi- og Ressourcepolitik, har kommunen søsat et forsøgsprojekt i Hanstholm, som løber i perioden november 2015 til maj 2016. Formålet er at øge mængden af sorteret affald fra små og mellemstore virksomheder. Projektet tager udgangspunkt i den kendsgerning, at netop disse virksomheder i dag har svært ved at håndtere sorteringen af affald. Samtidigt har samme virksomheder typisk et ønske om at blive bedre til sortering.

 

14 virksomheder blev spurgt om de havde lyst til at deltage, og 11 virksomheder har takket ja. For de resterende tre virksomheder, var det enten ikke relevant eller også sorterede virksomhederne allerede.

 

Ved projektets afslutning opsummeres de praktiske erfaringer og de deltagende virksomheder vil få en samlet orientering.

 

Affald er en ressource

I Thisted Kommune er man vant til at se affald som en ressource, da affald siden 1978 har været hjørnestenen i Thisted bys fjernvarmeforsyning. I fremtiden vil der være et øget fokus på at genanvende affald i takt med at miljøkravene skærpes. Den øgede fokus på genanvending betød allerede i 2014, at Danmark importerede 250.000 tons affald.* Den tidligere regeringen satte som målsætning at 70 % af alt papir og plastaffald i 2018 skal genanvendes.**

 

I forsøgsperioden bliver der sat to genbrugscontainere op ved hver virksomhed. En container til plastic og en container til pap og papir. Forventningen er, at affaldscontainerne vil nedsætte mængden af affald til bl.a. forbrænding med 30 %. Erfaringer fra et lignende projekt i Morsø Kommune bakker denne forventning op. Mængden af affald er meget branchespecifik, og virksomhederne der deltager i projektet spænder fra tømrer- og murere over konsulenter til fiskere.

 

Forberedelse til fremtiden

Målet med forsøget er at lave en model, der kan bruges til små og mellemstore virksomheder i Thisted Kommune, samtidigt med at virksomhederne rustes til de stadigt skærpede krav til affaldshåndtering.

 

Det har ikke været svært at få deltagere til projektet, da virksomhederne er bevidste om, at der kommer nye skrappere krav. Samtidigt er det også markant, hvor meget miljøhensynet motiverer de medvirkende virksomheder. Indrettes affaldshåndtering så det ikke er konkurrencehæmmende vil virksomhederne gerne deltage.

 

 

*Kilde: DR: http://www.dr.dk/nyheder/penge/250000-ton-importeret-affald-giver-varme-og-lys

** Kilde: Danmark uden affald, Regeringen 2013. http://mst.dk/media/mst/Attachments/Ressourcestrategi_DK_web.pdf

Vilde med energiture i Thy

På baggrund af flere forespørgsler fra landsorganisationen arrangerede den lokale Ingeniørforening IDA Thy Mors en guidet energitur i Thy for foreningens medlemmer i Nordjylland. Pladserne blev hurtigt udsolgte, og for at imødekomme de mange interesserede blev der arrangeret en ekstra tur.

 

På programmet var et besøg ved Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild, hvor gæsterne i bus kom helt tæt på kæmpe vindmøllerne. Bagefter gik turen til Frøstrup Kro, hvor de kunne nyde aftensmaden inden den efterfølgende rundvisning i demonstrationshuset Energipunkt Frøstrup.

 

På de to ture deltog tilsammen 87 gæster – heraf var 1/3 lokale medlemmer, mens den store gruppe kom fra det øvrige Nordjylland. Enkelte havde endda taget vejen helt fra Fyn for at opleve energien i Thy.

 

Leif Amby fra IDA Thy-Mors er rigtig glad for den store interesse, der har været for turene. – Jeg håber, at vi får flere af sådanne arrangementer i fremtiden – siger Leif Amby og fortsætter – Det vi vil arbejde frem mod, og som vi også hører er ønsket fra vores medlemmer, er at give arrangementerne endnu større faglig tyngde.

Stor succes med energiscreeninger af lokale virksomheder i Thisted Kommune

I samarbejde med uafhængige energirådgivere tilbyder Thisted Kommune energiscreeninger til lokale virksomheder. Målet er at gennemføre 25 screeninger hvert år fra 2015-2018, og i år er målet nået.

 

Initiativet er en del af Thisted Kommunes Energi- og Ressourcepolitik, og i 2016 bliver der igen åbnet for en ny pulje af screeninger.

 

Hos IdealCombi A/S i Hurup Thy har de takket ja til tilbuddet om en energiscreening af deres produktionshaller, som har et areal på 100 000 m². Her fandt SRT Energirådgivning energibesparelser på 850MW, hvilket svarer til 40 hustandes årlige energiforbrug.

 

– Idealcombis produkter er blandt de absolut mest energirigtige på markedet, derfor ønsker vi også selv at gå foran og reducere energiforbruget i produktionen, fortæller Direktør Mikael Søgaard fra IdealCombi og fortsætter:

 

– Vores miljøpolitik bliver løbende revideret og optimeret, så vi kontinuerligt sikrer et reduceret energiforbrug og en reduceret miljøbelastning, fortæller Mikael Søgaard.

 

Det at have en energirigtig produktion sender også et grønt signal til kunderne samt sikrer, at produktionen er konkurrencedygtig og sikrer danske arbejdspladser.

 

Kvalificeret og uvildig energirådgivning

– Vi ved, at der er mange virksomheder, som kan få gavn af en energiscreening og opnå en bedre driftsøkonomi, fortæller SRT Energirådgivnings indehaver Simon Rude Thøgersen og fortsætter:

 

– Og ved at benytte en uvildig energirådgiver, opnår virksomhederne det højeste energitilskud, da energirådgiveren selv bestemmer, hvilket energiselskab energibesparelsen sælges til. Formålet er ikke at sælge bestemte produkter eller løsninger men udelukkende at rådgive virksomhederne om, hvilke energibesparelser de kan opnå, forklarer Simon Rude Thøgersen

 

Inspiration til virksomhederne

– Resultatet fra energiscreeningerne skal ses som inspiration til virksomhederne over, hvilke besparelser de kan opnå ved at følge anvisningerne. Det er helt op til virksomhederne i hvor stort omgang, de ønsker at gennemføre anbefalingerne, og de har mulighed for at plukke i forslagene alt efter, hvad der passer bedst ind i deres strategi, udtaler erhvervskonsulent i Thisted Kommune Peter Brandt Larsen og fortsætter:

 

– Ved at gennemføre energirenoveringerne opnår virksomhederne en reduktion af deres energiudgifter, hvilket både giver en bedre bundlinje og bedre konkurrenceevne. Derudover skaber de grønne investeringer arbejde til lokale håndværkere, afslutter Peter Brandt Larsen.

 

Efter finanskrisen er fokus blevet rettet mod omkostninger, og mange virksomheder har opdaget, at der er mange penge at spare gennem energioptimering. Bankerne ser også mere positivt på eventuelle lån til energiforbedringer i virksomheden, især når rentabiliteten er veldokumenteret i en energirapport.

 

90.000 kr.! Så meget sparer Områdecenter Solgården hvert år på at lease én elbil.

På Områdecenter Solgården kører de projektet Natugleordningen. Det betyder, at Solgården, to plejecentre samt et bofællesskab i området deles om en kørende nattevagt. Tidligere skulle den kørende nattevagt bruge sin privatbil i nattevagten. I dag har de fundet en mere økonomisk model. En leaset elbil.

 

Det var Elisa Hove, administrativmedarbejder på Solgården, som fik ideen til at lease elbilen. Hun blev bakket op af sin chef Annette S. K. Jensen, så nu kunne ideen blive til virkelighed. Elisa Hove fortæller: – Vi har kun haft elbilen i brug siden midten af juli i år, med vi kan allerede se at vores beregninger holder stik. På en måned sparer vi ca. 7.500 kr. netto. – og det svarer til en årlig besparelse på knap 90.000 kr. Og det ser endda ud til at besparelsen kan blive endnu større, da bilen ikke kræver så mange opladninger, som forventet. Det er jo helt fantastisk – og så skal man lige huske på, at vi opnår denne besparelse på bare én bil. Det håber jeg også andre kan se ideen i, slutter Elisa Hove af.

 

Med et kørselsbehov på ca. 90 km i gennemsnit pr. nat genererer elbilen en besparelse på 35 % pr. kørte km. Medarbejderne er også glade for ordningen, da befordringsreglerne kun giver dem en begrænset kompensation for kørsel til og fra eget hjem, når de benytter privatbilen, som tjenestebil.

Udover de økonomiske fordele der er for både Solgården og medarbejderne, så der selvfølgelig også den miljømæssige gevinst, der er ved at skifte benzinbilen ud med en som kører på 100 % ren og grøn el fra de mange vindmøller i Thy.

 

I grøn tråd med Thisted Kommunes Energi- og Ressource politik

Initiativer som denne er helt i tråd med Thisted Kommunes Energi- og Ressource politik, hvis formål er at reducere energiforbruget hos borgere, virksomheder samt kommunen selv. En af politikkens indsatsområder er bæredygtig transport, hvor formålet er at reducere udledningen af CO2 gennem nye transportformer og -mønstre.

 

– Det som næsten glæder os allermest er, at plejecentrene på eget initiativ tester elbilen som et mere miljøvenligt og økonomisk fordelagtigt alternativt til brug af egen bil til tjenestekørsel. Det er en rigtig flot indsats, som jeg kun kan bifalde. Som klimakommune har Thisted Kommune bl.a. det mål, at reducere CO2-udledningen fra kommunens egne køretøjer, så indføring af elbiler er helt i tråd med denne målsætning, siger Pennie F. Henriksen, projektleder, Thisted Kommune.

Grøn varme i Hanstholm

Den 19. september 2015 indviede Hanstholm Varmeværk A.m.b.a. deres nye flis-fyrede anlæg, som erstatter brugen af bioolie. Nu produceres varmen primært ved hjælp af flis, overskudsvarme fra Hanstholm Fiskemelsfabrik og en elkedel drevet af vindmøller. Kun i de mest belastede perioder tager de deres naturgaskedler og – motorer i brug.

I Hanstholm blev det første varmeværk etableret i 1965. Og der er sket meget siden. I 1994 blev der etableret et Kraftvarmeværk. Nu kunne der både produceres varme og strøm. Og gennem de seneste år er der blevet investeret i en bred vifte af produktionsanlæg, så de i dag har et varmeværk, der produceret miljøvenlig, CO2-neutral og billig varme med en høj forsyningssikkerhed.

Værket leverer varme til Hanstholm by og Ræhr by. Strømmen aftager Thy-Mors Energi. Flisen til det nye flis-fyrede værk kommer for en stor dels vedkommende fra Thy og Hanstholm Fiskemelsfabrik leverer overskudsvarme til fjernvarmeproduktionen. En rigtig god historie om rigtig godt lokalt samarbejde, som generelt kendetegner Thy.

Samlet set giver projektet både en reduktion af værkets varmeproduktionsomkostninger samtidig med, at der opnås en miljøgevinst ved, at værkets produktionsapparat udskiftes med ny og renere teknologi.

Påvirker Thisted Kommunes CO2 regnskab positivt

Projekter som dette påvirker Thisted Kommunes samlede CO2 regnskab positivt, samtidig med at det understøtter bosætningen i den nordlige del af kommunen. For lave varmepriser og miljørigtig produktion betyder også noget, når man skal finde et nyt sted at bo.

Læs mere om Hanstholm Varmeværk på www.hanstholmvarmevaerk.dk

Energistyrelsen har d. 10. juli givet tilladelse til etablering af et Wavepiston testanlæg for bølgekraft.

wavepiston

14-07-2015 NYHED

Wavepiston-anlægget udlægges i DanWEC – Danish Wave Energy Center sydvest for Hanstholm Havn. Læs mere om DanWEC.

Tilladelsen til etablering af anlægget er givet for en 2-årig periode. Tilladelsen og en nærmere beskrivelse af anlægget kan ses påEnergistyrelsens hjemmeside.

Der kan klages over Energistyrelsens afgørelse indtil den 7. august 2015. Klagen sendes til Energistyrelsen på ens@ens.dk med angivelse af referencenummer 2015-2480.

DanWEC
v/Torben Linde

Asylgade 30
Telefon: 99 17 17 00
Fax: 99 17 22 64
E-mail:Info@danwec.com