Morten arbejder for et bæredygtigt Frøstrup

Morten Thomsen er født i 1943 i Slagelse. Som ung læste han Cand.mag. i samfundsfag og historie på Københavns Universitet. Specialet trak ud – som det så ofte gør – og Morten trængte til luftforandring. Da hans bror var flyttet til Thy, bliver det Mortens indgang til området i 1975. Han flytter ind hos broderen og får afsluttet sit speciale. Morten bliver ansat som lærer på Thisted Gymnasium, hvor han arbejder indtil han i 2008 går på pension. Siden har han lagt mange timer i udvikling af Frøstrup. Og det er dét, vi er kommet til Frøstrup for at snakke med Morten om.

 

Byudvikler ved et tilfælde

Mens Morten arbejdede som gymnasielærer, var det arbejdet samt huset og den tilhørende jord som optog det meste af hans tid. Men da pensionisttilværelsen bankede på, så ville tilfældighederne, som Morten selv udtrykker det, at han bliver involveret i arbejdet omkring udvikling af Frøstrup by. Sammen med andre borgere fra byen er han med til at danne foreningen Hannik, som arbejder for et mere attraktivt Frøstrup og Omegn.

”Vi skulle starte helt fra bunden med at danne Hannik og have udformet vores vedtægter”, fortæller Morten Thomsen, som også er kassér i foreningen og fortsætter –  ”Vi tog som det første udgangspunkt i den gamle kro, som vi ønskede at overtage. Vi ville sætte den i stand og gøre den til centrum for udvikling af byen og dermed gøre det mere attraktivt at bo i byen”.

Projektet bliver støttet af Thisted Kommune og Real Dania samt en række lokale kræfter.

 

Den bæredygtige tilgang

De fleste kender nok i dag Frøstrup, som en ”grøn” by, men det grønne og bæredygtige var ikke et mål i sig selv fra starten. Det bliver det hen ad vejen og bliver således også skrevet ind i foreningens vedtægter. I første omgang alene med fokus på grøn energiproduktion. Senere åbner definition af det bæredygtige op til også at omfatte det bæredygtige liv, økonomisk bæredygtighed og et socialt bæredygtigt landsbysamfund, hvor man tager sig af hinanden og tænker på hinanden og har forskellige fællesskaber, som binder byen sammen.

”Jeg har lige læst en bog om hjernen – skrevet af en engelsk læge – som har den tese at vores hjerner er bygget op på en sådan måde, der gør, at vi er sociale individer – det vil sige at vi har brug for fællesskaber, da vi ikke fungerer alene i os selv, men kun i forhold til andre, fortæller Morten og fortsætter – Men det kræver selvfølgelig, at der er nogle fysiske rammer, som giver plads til fællesskaber, så de kan udfoldes.”

 

Kroen renoveres

Det lykkes projektet at få samlet 7 mio. kr. ind til renovering af kroen. Hurtigt falder fokus på, hvordan man kan sikre økonomien til den efterfølgende drift af stedet, så kroens overlevelse sikres på sigt.

” Vi lavede en todeling af kroen, hvor stue-planen bliver den ene del og 1. salen den anden. Stueplanen skal bruges til at tjene penge til driften og 1.salen skal bruges til at udfolde sig på forskellig vis, forklarer Morten og fortsætter – I stueplan får vi indtægter ind ved at leje kroens faciliteter ud til en weekendkro, som allerede havde til huse på kroen. Derudover har kroen også en stor sal, som vi lejer ud til bryllupper, begravelser mm.”

Der manglede dog 1 mio. kr. til istandsættelse af 1. salen og kroens 700 m2 skulle jo også varmes op og der skulle bruges strøm til belysning mm. Derfor var der behov for at finde en supplerende løsning.

 

Frøstrup Gl. Kro – Den gamle kro blev udgangspunktet for byudviklingen i Frøstrup.

 

Energipunktet bliver til

Længere nede af gaden lå den gamle DLG bygning. I samarbejde med en konsulent fra Thisted Kommune begynder man at undersøge, hvad man kan bruge bygningen til – og så opstod tanken om, at man måske kunne oprette en form for demonstrationshus, hvor private kunne komme og blive klogere på grønne energiløsninger til hjemmet.

Man skitserer det nye projekt og får igen samlet midler ind hos fonde, kommunen og regionen. Og så kunne næste fase af istandsættelsen af kroen sættes i gang med renovering af 1. salen samtidig med, at den gamle DLG bygning blev renoveret og demonstrationshuset etableret. Det nye hus får navnet Energipunkt Frøstrup.

”Herefter går arbejdet så i gang med at kontakte forskellige firmaer, for at høre om de kunne være interesseret i at udstille deres løsninger i huset, og det var der fire firmaer som takker ja tak til. De stillede hver især 1-2 anlæg til rådighed, således at vi fik syv anlæg i alt –  fire jord-til-vand anlæg og tre luft-til-vand anlæg, forklarer Morten og fortsætter – Ved at gøre det på den måde, så har leverandørerne mulighed for at og vise deres løsninger frem for kunderne, og vi kan tappe den varme, som anlæggene produceret til kroen. Der skal dog kun 1,5 anlæg til at dække kroens varmebehov, så anlæggene leverer varme på skift, slutter Morten af.

Alle anlæggene bliver elektronisk overvåget, så man kan se hvad det enkelte anlæg producerer af energi og det kan aflæses på foreningens hjemmeside. Private får dermed også mulighed for at sidde derhjemme og sammenligne de forskellige anlæg med hinanden.

Nu havde man så fundet en løsning på, hvordan man kunne få billig varme til kroen. Men der skulle jo også strøm til. Planen var, at der skulle sættes vindturbiner op på kroens og Energipunktets tage. Desværre viser det sig, at de indkøbte turbiner ikke kunne tilsluttes. En problematik, som foreningen fortsat arbejder med.

 

Energimærkning som omdrejningspunkt

Fra at være et hus primært med demonstration af enkelte typer af anlæg, så er formålet med Energipunktet i dag, at samle alle aspekter omkring det at energiforbedre sit hus.

”Og her bliver energimærkning nøglen. For hvis du forbedrer din energimærkning, så sparer du dels penge på dine varmeudgifter og du forbedrer samtidig salgsprisen på din bolig med op til 10-12%, hvis du bare rykker ét energimærke op og så du gavner selvfølgelig miljøet – forklarer Morten og fortsætter –  Udstillingen er bygget op således, at når man kommer ind, så tager man udgangspunkt i den energimærkning ens hjem har – og så kan man så se hvilke tiltag, der skal til for at forbedre energimærkningen på sin bolig med hjælp fra de tilknyttede rådgivere der er i huset”.

Om sommeren har Energipunktet åbent én dag om ugen, derudover er der åbent for specialarrangementer for grupper efter aftale og endelig afholder Hannik en årlig tilbagevendende energimesse i uge 40, hvor de sætter fokus på byens udvikling og bæredygtighed generelt.

 

Energipunkt Frøstrup – demonstrationshus for grønne energiløsninger til private hjem.

 

Et bæredygtigt Frøstrup

Som nævnt tidligere, så opfatter man i Hannik ikke længere kun begrebet bæredygtighed som grøn energiproduktion. Man har bredt definitionen ud til også at omfatte den socialt bæredygtige landsby og minisamfund.

”Vi har lavet et bibliotek, hvor man kan aflevere sine overskydende bøger, som andre så kan låne på ubestemt tid. Biblioteket er et supplement til de offentlige tilbud, som er en af mine kæpheste fortæller Morten og uddyber – Vi står over for et udviklingstrin i vores velfærdssamfund, hvor det bliver svært fremover at fastholde de offentlige ydelser på det nuværende niveau – det kniber med den offentlige service som biblioteker, det kniber med nok personale på plejehjemmene, det kniber med at borgerservicen når tilstrækkeligt langt ud og så videre. Der er en lang række samfundsmæssige funktioner, som vi tidligere har været vant til lå tæt på borgeren, som vi nu oplever bliver sparet væk. Dér er det så de frivillige foreninger, som træder til i stedet for, som et supplement til hele den store offentlige sektor, som ikke er stor nok, hvis vi vil have alle de ydelser vi vil.”

Derfor har man i Frøstrup også dannet en frivilliggruppe, som går hen på plejehjemmet og støtter op derhenne. De har som nævnt deres eget bibliotek. Og på biblioteket sidder der også en it-kyndig én gang om ugen, som hjælper med mobilen og computeren, hvis der er behov for det – eller hvis der er nogle som fx har problemer med at komme i kontakt med borgerservice, så kan de få hjælp til at komme ind på kommunens hjemmeside mm.

Et andet af byens sociale arrangementer er en spiseklub, hvor ca. 30 personer – bredt sammensat – mødes én gang om ugen og på skift laver mad. Konceptet er, at et måltid ikke må koste mere end 25 kr. / kuvert. Klubben har en aftale med byens Brugs, som betyder at værtsfolkene dagen inden fællesspisningen går i brugsen og aftager varer som et tæt på sidste salgsdato til god pris.

Af andre arrangementer kan nævnes engelsk kurser, navigationskurser, barselsgrupper, yoga, fortælle aftener etc.

Morten Thomsen mener, at det offentlige – kommunerne – skal have for øje, at når de nu ikke længere er i stand til at udfylde de samme funktioner som tidligere, så er det vigtigt, at kommunen understøtter det lokale initiativ. Det kan de fx gøre ved at stille faciliteter til rådighed, som tilfældet har været i Frøstrup. Morten Thomsen mener, at denne samskabelse mellem landsby og kommune bliver meget centralt i fremtidens Danmark. Han har været yderst tilfreds med det samarbejde, der har været med Thisted Kommune, men understreger også, at det er nødvendigt, hvis udviklingsarbejdet skal blive en succes.

 

Morten Thomsen foran sit idylliske hjem.

 

Op- og nedture

Morten lægger ikke skjul på, at det frivillige arbejde er et langt og sejt træk med opture og nedture. En af nedturene har været problemerne med de indkøbte vindturbiner, som skulle levere strøm til kroen og som ikke kunne installeres. En sag der ærgrer Morten Thomsen rigtig meget på grund af de mange spildte penge og mandetimer der er puttet i arbejdet. Men heldigvis er der også opturene.

”Det er rigtig spændende at være med til at udvikle sin by og se hvordan det har påvirket byen positivt i.f.t sammenholdet, troen på en bedre fremtid for Frøstrup, som bosætningsby med øget tilflytning, faldende liggetiderne og stabiliserede huspriser. De mange skulderklap, respekten for ens indsats, interessen for arbejdet fra nær og fjern og de rosende ord er helt klart med til at motivere”, fortæller Morten Thomsen.

Morten håber, at han i sin tid i bestyrelsen, kan være med til at slutte ringen omkring kroen og energipunktet, så begge steder ”kører rundt i sig selv”. Og så må der nye kræfter til at bygge nye projekter op, som han udtrykker det. Det kunne fx være fælles nyttehaver foran energipunktet for byens seniorer, skolebørnene samt andre som kunne være interesseret heri.

 

Stoltheden

Når man spørger Morten til, hvilket projekt han er mest stolt over, lyder svaret:

”Der er ikke noget projekt jeg er mere stolt af end et andet. Det er nok mere det hele tilsammen. Det at vi har fået kørt projekterne igennem og at vi er nået så langt som vi er og den betydning det har haft for byen. Og det glæder mig rigtig meget, når andre tager initiativ til arrangementer i byen, som foreningen ikke selv er involveret i, men som vi så støtter op om. Hver gang der sker noget, som lukker byen op, så bliver jeg glad. Som landsby er vi jo – ligesom stort set alle andre landsbyer – udfordret af faldende befolkningstal. Men den udvikling føler jeg at vi har fået vendt. Og det er jeg stolt af at have været en del af”, slutter Morten af.

 

 

Hos Otto står de grønne ideer i kø

Det var på en grå dag i januar vi satte Otto Lægaard stævne i sit hjem i Vestervig. Men selv på en grå januardag, springer Ottos kærlighed for æbler, frugttræer og urter straks én i øjnene. Otto er en af Thisted Kommunes mange ildsjæle og det er specielt byfornyelse og grøn energi, som Otto brænder for. Og det var dét, vi var kommet til Vestervig for at høre mere om.

 

Hvornår startede din interesse for det grønne og bæredygtige? Og hvad er det der motiverer dig?

Man kan næsten sige, at jeg er født ind i det. Jeg er født på landet og der var vi et langt stykke hen ad vejen selvforsynende og det har ligesom hængt ved siden. Som helt ung var jeg aktiv i en miljøorganisation, så det er noget jeg altid har interesseret mig for. I mine voksne år er jeg kommet til at interessere mig meget for lokal bæredygtig udvikling.

Og interessen for den grønne energi skyldes en personlig holdning til, at vi skal beskytte klimaet og sikre en bæredygtig verden, så vi får en verden, som er til gavn for alle – både mennesker, natur, dyr og planter. Det er ligesom det der motiverer mig i mit arbejde – altså både den miljømæssige-, sociale- og økonomiske bæredygtighed.

Og så er jeg altid blevet tiltrukket af at skabe små lokale udviklings- og miljøprojekter, hvor man anvender de lokale ressourcer samt samarbejdet med andre mennesker om at forbedre miljøet og forholdene lokalt.

 

Hvilke projekter har du arbejdet med inden for det grønne område – både professionelt og privat?

Der har været en lang række projekter. Jeg har jo arbejdet professionelt med det i over 20 år. For eksempel, var jeg i slutningen af 90erne med i et projekt omkring etablering af et økologisk typehus her i Thy. Energien til el og varme kom fra vedvarende energikilder, men der var også stor fokus på at finde det rette valg af byggematerialer samt isolering, som skulle sikre et minimalt behov for energi.

Et andet projekt – faktisk også et af de første jeg var med til – var et projekt omkring bæredygtig transport i Thy. Her samarbejdede vi med Center for fremtidsforskning. Jeg synes det er vigtigt, at kombinere nutiden med fremtidens behov og trends, når vi sætter projekter i gang.

Og så er der selvfølgelig de mange andre projekter i Thy og på Mors, som jeg har været med til. Jeg trives sammen med ildsjæle, der brænder for deres område eller virksomhed.

Og i min tid hos Thisted Kommune blev ”det grønne” ligesom også mit arbejdsområde. Her arbejdede jeg blandt andet med Energiske Thyboer, hvor vi gik ud og fik fat i nogle af de ”gamle” ildsjæle, lige som mig selv, der arbejder med tingene og fik dem og deres ideer frem i lyset.

 

Otto på talerstolen i Paris i 2013

Jeg var også med i arbejdet omkring Thisted Kommunes deltagelse til Klima-topmødet COP15 i København. Vi blev inviteret med til København for at profilere området og fortælle om, hvad Thisted Kommune gjorde på det praktiske plan i forhold til nedbringelse af CO2.

Derudover var jeg en del af et hold i Thisted Kommune, som rejste rundt i ind- og udland for at fortælle om kommunens indsatser i forhold til den vedvarende energi. Vi tog også imod en del besøgende, som kom for at lære mere om vores løsninger og vores måde at arbejde på.

 

Og privat har jeg været en af med-initiativtagerne til byfornyelsen her i Vestervig, hvor jeg bor, som vi startede tilbage i 2004. Her har vi fået fjernet 20 huse og alle grundene er blevet genanvendt på forskellig vis, så byen har ændret sig fra kun at være en handelsby til blive en mere åben by med grønne pletter og adgang ud til naturen.

 

Fårerne i frugtlunden er med til at give nyt liv til byen.

Jeg har også været initiativtager til en frugtlund her i byen, hvor vi har plantet omkring 1.000 buske og træer med frugter og bær og andre træer til gavn for mennesker og natur her i byen. Her kan byens borgere frit komme og plukke frugter og bær.

Og hvert år låner vi nogle får, som går og græsser i en fold på området, og det har været en stor succes. Det har været med til at skabe mere liv i byen. Stedet tiltrækker børnefamilier, bedsteforældre med børnebørn og børnehaven og når folk er ude at gå en tur, så skal de lige forbi og se til fårene.

 

Frugtlunden er også med til at give en bedre biodiversitet i byen. Vi har blandt andet fået flere fugle – faktisk er der er et kolossalt godt fugleliv herude, da der er masser af frugter og bær på træer og buske.

 

Otto Lægaard ved et af sine frugttræer. De nedfaldne frugter er føde til områdets fugle etc.

Og så dyrker jeg også meget selv. Jeg går meget op i frugttræer, æbletræer og andre træer og jeg prøver selv at fremavle nogle gamle sorter. Jeg arbejder også meget med urter.

Jeg har en del urter både inde i huset og ude i køkkenhaven. Jeg prøver også at tørre dem – både dem jeg selv dyrker, men også dem jeg finder ude i naturen, og bruger dem som krydderier eller te. Jeg konserverer også bær og meget andet – mest af alt fordi jeg bare ikke kan lade være.

 

 

Hvilke projekt(er) er du mest stolt over?

Det er svært at sige, for jeg er altid stolt over at være med til at fremme noget, som folk brænder for. Hvad enten det drejer sig om et lille slæbested, en sansehave eller et større byggeprojekt.

Dog vil jeg gerne fremhæve byfornyelserne, både her i Vestervig, men også i Bedsted, Hørdum, Ydby og Frøstrup og andre steder i Thy. Her har vi fjernet en masse gamle huse og at det er lykkes at få tilpasset det fysiske miljø, så kernerne i landsbyerne ikke længere virker forladte, men åbne og attraktive. Vi prøver altid at inddrage ”det grønne”. Både inde i byerne, men også ved at skabe adgang ud i naturen.

Et af de nye grønne byrum i Vestervig

Jeg har arbejdet meget aktivt sammen med folk rundt omkring, og jeg er stolt af de resultater vi har opnået og den innovation der er sket i forhold til genanvendelse af de nye byrum, hvor de gamle huse stod. Det er arbejdet omkring tilpasning og udvikling af de fysiske rum i landsbyen, som er min store passion.

Nedrivningerne kan jo ikke stå alene og det er en konstant udfordring at finde anvendelse for de tomme grunde. Her har bl.a. områdefornyelserne været en god ting.

 

Det har været spændende at lave byfornyelsesprogrammer og være projektleder sammen med ildsjælene i byerne. Min holdning er, at det vigtigt, at ildsjælene er med på det strategiske plan helt fra starten og omkring ledelsen af udførslen. Det er dem der ved hvad der er behov for og hvad der virker lokalt. Så sikrer vi også at pengene bliver brugt optimalt.

Skal jeg fremhæve et andet projekt, som virkelig peger ind i fremtiden så er det Frøstrup

og hele byfornyelsen her. Kroen og hele området omkring stadion og den gamle DLG bygning er renoveret og udviklet. Bag det hele ligger en klar strategi fra borgerne omkring samarbejde, fællesskab, bosætning, bæredygtighed og sundhed.

 

Energipunkt Frøstrup, hvor den tidligere DLG bygning idag fungerer som et demonstrationshus for grønne løsninger til private husstande.

Og nu da det her også handler om grøn energi vil jeg gerne fremhæve ”Energipunkt Frøstrup”. Her er der skabt et demonstrationshus i den gamle DLG bygning med varmepumper og andre vedvarende energiløsninger til den private husstand.

Huset drives af foreningen Hannik og en række virksomheder udstiller deres løsninger her. Jeg synes det er dejligt, at borgerne har taget denne udfordring op. Det er ud over det sædvanlige og jeg håber virkelig, at det kan komme til at gøre en forskel.

 

 

Hvilke projekter arbejder du med lige nu?

Indenfor den vedvarende energi, så sidder jeg med nogle spændende opgaver – eksempelvis omkring en mere optimal anvendelse og udnyttelse af den vedvarende energi, som produceres her i området. Det kan fx ske ved at sende den overskydende energi ud til lokale varmepumper, eller til nye produktioner, hvor vi kan anvende energien, eller ved at lagre energien lokalt.

Som det er i dag, så bliver den overskydende energi sendt ud af området, når der er højtryk i produktionen. Her kan man med fordel sende energien ud til lokale varmepumper, som jo også bruger ekstra energi, når det er koldt og blæser. At regulere på elforsyningen har også den fordel, at energiselskaberne ikke skal bruge så mange penge på at lægge flere ledninger, og nogle gange kan man være i den situation, at det ligefrem koster penge at komme af med den overskydende energi – som er tilfældet, når det bliver eksporteret til udlandet.

Ellers tager projektudvikling, meget af min tid. Én af de projekter jeg arbejder på for tiden, er hvordan landsbyer og kommuner på landsplan kan anvende tomme grunde, hvordan man får skabt grønne dyrkningsrum, lavet sansehaver, frugtlunde eller andre ting i samarbejde med områdets skoler, hvor børnene med lærerne kan komme ud og dyrke nogle ting. Noget den nye skolereform også lægger op til.

Her kan jeg udnytte den viden og erfaring jeg har indenfor området og derudover har jeg inddraget en pædagogisk konsulent, hvor vi samarbejder omkring inddragelse af skoler, får kortlagt de barrierer der kan være, og får udviklet en metode til udrulning og forankring af projekterne lokalt.

 

Hvilke projekter vil du gerne arbejde med i fremtiden?

Der er jo projektet, omkring dyrkning af grønne arealer gennem skole-landsby-samarbejde. Det er et projekt, som jeg forventer mig meget af og som jeg håber vi snart kan igangsætte.

Og så er der selvfølgelig ”byfornyelserne” – specielt i forhold til organiseringen af arbejdet – som jeg håber, jeg kommer til at arbejde meget mere med.

Endvidere vil jeg gerne være med til at sætte fokus på lokal forsyning af fødevarer. Vi har rigtig mange folk, der kan noget og det er vigtigt at få ført den viden videre til nye generationer.

Jeg brænder for at få udbredt noget mere omkring hvordan vi kan udnytte de kvaliteter, der er ved at bo på landet. Her kan vi selv dyrke vores frugt, urter og grøntsager – lige uden for døren. Her har vi nogle muligheder, som man ikke har i en storby. Det vil jeg gerne være med til at fremme, både over for dem, som flytter fra storby til landsby, men også overfor dem, som allerede bor i landsbyen.

Ja, det er bare nogle eksempler på, hvad jeg gerne vil arbejde med fremover – ideerne er mange og de står i kø.

 

Fortæl os om dit grønne projekt!

Har du en god idé til et grønt projekt i Thisted Kommune, er du velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan vi eventuelt kan være med til hjælpe det videre.

Kontakt:

Morten Sander

Projektleder, Plan- og Miljøafdelingen, Thisted Kommune

Kirkevej 9, 7760 Hurup

Mail: mosa@thisted.dk

Telefon: 99172246

 

 

 

 

Thys energiske ildsjæl

Passion og altid et skridt foran. Sådan kan man godt opsummere Lise Fogh Degns indsats i næsten 30 år i Thisted Kommune. Hun er embedsmanden bag kommunen første vindmølleplan, der udløste en pris, den første helhedsorienterede energiplan og senest kronen på værket: et grønt regnskab for kommunen. Næste år bliver hun 60 år og nu takker hun af.

Politikerne har lige behandlet kommunens første grønne regnskab, der dækker de sidste fire år fra 2010 til 2014. CO2 udslippet er reduceret med 20 procent på de fire år!

– Det synes jeg godt, vi kan være stolte af. Det viser, at det vi har sat i gang, har virket, siger Lise Fogh Degn med stolthed i stemmen.

Hun opfatter det selv lidt som toppen af kransekagen, at hun kan slutte sin karriere med at lave et grønt regnskab.

– Det særlige ved Thisted er, at det både er borgere, kommune og erhvervsliv, som trækker i samme retning, når det gælder energitiltag. Mange af ideerne er født på borgermøder rundt omkring, i samarbejde med andre aktører og i forvaltningen er vi også kommet med mange input. Men det er vigtigt at sige, at en forvaltning kan ingenting gøre uden de rigtige politiske beslutninger, sige Lise Fogh Degn.

Først med vindmølleplan

-Der er ingen tvivl om, at vi i Thisted Kommune er blandt de bedste til at GØRE tingene. Vi er kendt – både for vores mange testcentre – og for at handle og ikke bare snakke, siger hun.

– Der er ingen tvivl om, at vi i Thisted Kommune er blandt de bedste til at GØRE tingene. Vi er kendt – både for vores mange testcentre – og for at handle og ikke bare snakke, siger hun.

Hun er uddannet byplanarkitekt og har altid været optaget af økologi og miljø. De første opgaver hun fik i Thisted Kommune, da hun startede i 1986 handlede om lokal- og kommuneplanlægning. På det tidspunkt, var der rejst 120 møller på baggrund af enkeltsager og landzonetilladelser. Det kunne jo ikke fortsætte sådan, vi var nødt til at tænke i helheder, var den naturlige tanke hos Lise Fogh Degn.

Hun fik vindmølleplanlægningen som arbejdsopgave og efter en opringning til ministeriet blev daværende Thisted Kommune ”eksperimentiel kommune”. Det var den første kommunale vindmølleplan, som så dagens lys – og kommunen fik tilskud til undersøgelser og landskabsvurdering.

Pris gav gejst

– I 1992 modtog vi Planstyrelsens ”Vedvarende Energipris” på 10.000 kroner og et maleri til borgmesterkontoret for at have lavet vindmølleplanen. Det gav jo virkelig et skub i den rigtige retning, at vi var sådan på forkant, det var fedt og vi var tændte på at arbejde videre, fortæller Lise Fogh Degn med begejstring i stemmen.

Da planen fire år senere skulle revideres kom Thisted igen i front. Hun så, at de små møller blev ældre og ældre og der hele tiden blev udviklet nye, større møller.

– Vi udviklede sammen med regeringens energipolitiske udvalg ”skrotningsordningen”, hvor man kunne få penge for at nedlægge flere små møller til fordel for de store, fortæller Lise Fogh Degn.

– Det gav jo oplevelsen af, at når vi kontaktede de rigtige myndigheder, så blev der lyttet til os og vi fandt ud af, at vi også som kommune kan noget, siger hun i dag om oplevelsen dengang.

Varmen blev hjertebarn

En ny opgave landede herefter på Lises bord – en opgave som blev hendes hjertebarn: Varmeplanlægningen. Da planen fra 2003 skulle revideres i 2012 var helheder igen et nøgleord. Lise holdt fællesmøder med alle 11 varmeforsyninger i kommunen og alle bidrog konstruktivt til at nedbringe de fossile brændsler. Lise fik plantet ideen hos dem om at tænke grønt.

Thisted Kommune har to af Danmarks billigste varmeværker; Thisted by og Vestervig, hvor der fyres med flis fra Nationalpark Thy. Og i dag er der kun to varmeværker tilbage, der bruger fossile brændstoffer.

– De har alle sammen været med på at tænke nyt og bruge nye teknologier, vi har haft et fremragende samarbejde med dem alle sammen, fortæller Lise Fogh Degn.

Respekt ude omkring

Lise Fogh Degn fylder 60 år i 2016 og har i 30 år været med til at stå i spidsen for, at Thisted Kommune har været i front med energitiltag.

Lise Fogh Degn fylder 60 år i 2016 og har i 30 år været med til at stå i spidsen for, at Thisted Kommune har været i front med energitiltag.

Hun har i mange år været ressourceperson for KL (Kommunernes Landsforening) og er blevet brugt som ekspert i flere sammenhænge. Hun oplever en stor respekt om Thisted Kommunes arbejde, når hun er ude i landet til møder eller holder oplæg:

– Der er ingen tvivl om, at vi er blandt de bedste til at GØRE tingene. Vi er kendt for at handle og ikke bare snakke, siger hun.

I 2007 modtager Thisted Kommune endnu en pris: Den prestigefyldte europæiske Solarpris som uddeles af den europæiske organisation Euro-Solar. Prisen blev givet for at være den kommune i Europa, som var længst fremme med vedvarende energikilder.

– Det satte endnu flere tanker i gang, vi var nok ikke helt klar over, at vi var så langt fremme, som vi var. Der blev sat gang i branding af Thisted Kommune som den førende klimakommune i landet, og vi blev en af Danmarks første klimakommuner, der sammen med Danmarks Naturfredningsforening indgik en aftale om, at vi ville reducere CO2 udslippet med tre procent om året, fortæller Lise Fogh Degn.

Helhedsorienteret energiplan

Solarprisen inspirerede Lise Fogh Degn til at lave en samlet, helhedsorienteret energiplan for Thisted Kommune.

– Der var en masse røre i de år, fordi der var klimatopmøde i København i 2009. I den plan gik vi ud med alt, hvad vi overhovedet kunne, og vi var i København og fortælle om det. Igen fandt folk rundt om ud af, at det faktisk godt kan lade sig gøre i virkeligheden. Vi viste vejen, at det kan godt lykkes at gøre det rigtigt selv i en kommune med 46.000 indbyggere.

Børnene er drivkraften

Det professionelle arbejde med energi og miljø har også sat sit præg på privatboligen i Thisted, hvor Lise bor sammen med sin mand Jørgen.

– Vi fik for nogle år siden installeret solcelleanlæg og har gået hele huset igennem i forhold til belysning, så vi har LED-pærer alle steder. Det er en virkelig god fornemmelse og jeg kan godt lide tanken om at passe på miljøet.

Hendes egen drivkraft forklarer hun sådan her:

– Vi har fire børn. Jeg tænker meget over, hvordan verden ser ud for dem i fremtiden. Klimakrisen er tættere og tættere på og det skal mine børn og børnebørn leve med, det bekymrer mig. Vi kan altså efter min mening godt have vækst, selv om vi sparer på CO2. Det skal bare gøres rigtigt.

Frihed og udfordringer

Næsten 30 år på samme arbejdsplads lyder længe. Men friheden og nye udfordringer har været afgørende.

– Jeg har haft en stor frihed og har selv kunnet tage initiativer, der er ingen der har bremset mig. På den måde har jeg også hele tiden haft nye udfordringer, og jeg er hele tiden blevet klogere på emnet. Hvis ikke det havde været sådan, var jeg ikke blevet så længe, forklarer hun.

Hjemme i garagen kommer der nok til at stå en el-cyklen og hun har flere drømme om, hvad tiden nu skal bruges til. Der er læserbreve om ”udkanten”, der skal skrives, måske skal hun være frivillig ”stivogter” i nationalparken og måske skal hun være lektiehjælper og der skal helt sikkert også rejses noget mere. Ture ud i den smukke natur i Thy og den daglige badetur i Limfjorden står også højt på listen. Men om der bliver tid, må tiden vise, for hun har også planer om at gå ind i hendes og hendes mands firma ”Degn Design”.

Det er ikke helt let at forlade en arbejdsplads, hvor hjertet har været så meget med i alt, hvad der er sket.

– Jeg håber, kommunen kan bevare gejsten i forhold til energi- og klimatiltagene og at de kan se muligheder i at brande sig. Alle snakker om Thisted Kommune i de her sammenhænge og der er stadig masser af muligheder for udvikling, slutter Lise Fogh Degn.

Kommunale institutioner har næsten halveret olieforbruget på to år

Resultaterne er mange: Solceller på alle skoler, nye ventilationsanlæg, olie skiftet ud med varmepumper, belysning udskiftet og energistyring på alle kommunale institutioner. Det er energivogterne Frank Odgaard og Frank Christensen fra Teknisk Forvaltning i Hurup, der er garanter for, at Thisted Kommune er langt fremme med energibesparelserne – og de har fuld fart fremad.

5 millioner. Så meget har kommunalbestyrelsen hvert år afsat til investering i energibesparelser.

– Ud fra det laver vi hvert år en samlet plan, så vi får en oversigt over, hvor det vil være rentabelt at sætte ind. Der er altid en investering – og en besparelse og så regner vi tilbagebetalingstiden ud og er den under ti år, sætter vi normalt i gang, forklarer Frank Christensen.

Han er maskiningeniør og har tidligere rådgivet omkring VVS og ventilation og har været energimærkningskonsulent for store bygninger, inden han for 17 år siden kom til Thisted Kommune.

Alle bygninger energimærket

Siden 2009 har alle folkeskoler i Thisted Kommune således fået solceller – og ti andre kommunale bygninger, blandt andet svømmehallen i Hurup, har fået det samme. Der er udskiftet kedelanlæg og cirkulationspumper. En række oliefyr er udskiftet med varmepumper og de sidste to år er alle bygninger gennemgået i forhold til belysning.

I perioden 2009-2010 blev alle kommunens bygninger energimærket. Det er lovpligtigt og ideen er at få overblik over det samlede energiforbrug og finde ud af, hvor der kan spares.

– De fleste energimærker gælder i syv år, så i 2016-2017 skal vi alle bygningerne igennem igen, fortæller Frank Christensen.

Drastisk fald i olieforbrug

Statistikkerne viser et stort fald i olieforbruget – faktisk næsten en halvering – helt præcist 45 procent mindre olie er der brugt i perioden fra 2012-14. Og nu køber kommunen el ind for tre millioner kroner mindre pr. år end da de startede med energiindsatsen.

– Men vi forventer, at el-forbruget falder yderligere de kommende år, når vi kommer i mål med at få skiftet alt ud til LED-belysning. Dog skal man være opmærksom på, at vi bruger flere og flere ting, som kræver el (computere, smartbords og infoskærme mv), så vi har altså formået at spare el, selv om der bliver flere og flere elforbrugende ting, siger Frank Christensen.

Et andet eksempel på, at der hele tiden skal sættes ind, er beslutningen om, at bibliotekerne skal have længere åbent.

– Det ville jo give et større forbrug, men så besluttede vi at lysrenovere i Hurup og Hanstholm afdelingerne, og på trods af den længere åbningstid er elforbruget faldet med 50 procent, siger Frank Christensen.

Også skolereformen påvirker el-forbruget, for nu har skolerne længere åbent, så der skal hele tiden sættes ind, for at sikre besparelser.

Energistyring i 200 bygninger

Samtidig med energimærkningen og alle energitiltagene har Thisted Kommune indført energistyring på alle cirka 200 kommunale bygninger.

Det er Frank Odgaard, som står for overvågningen af de 300.000 kvm, hvilket har betydet installering af målere og et elektronisk overvågningssystem alle steder.

– På den måde kan vi hele tiden holde øje med forbruget, og vi kan se, hvis der sker fejl rundt omkring. Pedellerne kan så også kontakte mig med det samme, hvis der er udsving, siger Frank Odgaard.

Han er bygningsingeniør og har været produktionschef i 25 år på forskellige produktionsvirksomheder inden han for syv år siden blev ansat til energimærkningen og energistyringen i Thisted Kommune.

Han oplever generelt en stor interesse for energiarbejdet ude på kommunens institutioner.

– Pedellerne gør en virkelig stor indsats, det er jo dem, der har driften og overblikket i det daglige. De er på en måde vores frontkæmpere og de giver mig besked, hvis de oplever uregelmæssigheder, så vi kan se på det med det samme, forklarer Frank Odgaard.

Energiscreening gav besparelse på mere end 200.000 kr. om året

Det støver og larmer i den store hal – og det dufter intensivt af halm. Her på det store anlæg hos Højgaard Halmpiller midt i Thy produceres hver dag tusindvis halmpiller – og det kræver en masse energi. For et år siden slugte generatoren 85.000 liter dieselolie om året. I dag er generatoren skrottet og virksomheden har sagt goddag til den grønnere strøm og mere end 200.000 kr. i besparelse i lommen hvert år.

Finn Gramstrup Larsen

Det var kun på grund af energirådgiverens beregning, at det gik igennem i banken, så jeg er rigtig glad for, at jeg fik den screening, siger Finn Gramstrup Larsen, der er indehaver af Højgaard Halmpiller.

Ejeren af Højgaard Halmpiller, Finn Gramstrup Larsen, havde været i banken for at låne til at skrotte generatoren, som slugte så meget dieselolie. Men banken sagde nej og Finn Gramstrup Larsen måtte troligt fortsætte med at hælde 85.000 liter dieselolie i tanken om året.

Men på dyrskuet forrige sommer, mødte han tilfældigvis energirådgiver Jan Høilund Christensen fra Engko og hørte om Thisted Kommunes tilbud om energiscreeninger. Han tog imod tilbuddet, og energirådgiveren beregnede, at han med en investering på en halv million kroner kunne spare mere end 200.000 kr. Om året. Samtidig fandt Finn Gramstrup Larsen ud af, at han faktisk kunne få 105.000 kr. i tilskud til projektet.

Beregningerne gav et ja

Så han tog beregningerne under armen og holdt møde banken igen.

– Da de så beregningerne, og hvad besparelsen samt tilbagebetalingstiden var, så kunne det hele pludselig godt lade sig gøre, så det var dejligt, fortæller Finn Gramstrup Larsen.

Konkret fik han afmonteret generatoren, og i stedet er der lagt strøm ind. Seks kraftige kabler forbundet med egen transformatorstation, skulle der til for at levere den strøm Højgaard Halmpiller har brug for.

Investeringen får han hjem på kun 2-3 år, så han er rigtig godt tilfreds med, at han fik taget skridtet.

– Det var kun på grund af energirådgiverens beregning, at det gik igennem i banken, så jeg er rigtig glad for, at jeg fik den screening, siger Finn Gramstrup Larsen.

Det er en meget energikrævende proces at lave halmpiller, men ved at skifte generatoren ud, der slugte en masse olie og bruge el, er produktionen blevet billigere.

Det er en meget energikrævende proces at lave halmpiller, men ved at skifte generatoren ud, der slugte en masse olie og bruge el, er produktionen blevet billigere.

Mølle på vej

Han har drevet landbrug siden 1983, men da den økonomiske krise kradsede, fandt han og sønnen på at lege med udvikling af halmpiller. I dag har de en stor produktion og leverer halmpiller til hele landet. Halmpiller er et nyt strøelsesprodukt som bruges til heste, kvæg, grise, fjerkræ og smådyr.

Tankegangen om, at grønne tiltag kan betale sig, har bidt sig fast herude på gården, der ligger på et af de højeste steder i Thy. Udsigten går i klart vejr fra Hanstholm Fyr i nord til møllelysene i Thyborøn i syd. Og her blæser vinden ofte fra vest. Så det næste tiltag hos Højgaard Halmpiller er at få en husstandsmølle, og ansøgningen er allerede sendt til kommunen.

Få energiscreenet din virksomhed
I samarbejde med uafhængige energirådgivere tilbyder Thisted Kommune energiscreeninger til lokale virksomheder. Målet er at gennemføre 25 screeninger hvert år fra 2015-2018. Initiativet er en del af Thisted Kommunes Energi- og Ressourcepolitik, og i 2016 bliver der igen åbnet for en ny pulje af screeninger.

 

Vindmøller skal være løftestang for udvikling af lokalområder

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi arbejder for vindmøllemodeller, hvor borgerne bliver glade for vindmøllerne og får penge til udvikling Læs mere

Årlig varmeregning på kun 1300 kr. og et indeklima i top

Det tog et år at overbevise kreditforeningen om, at de skulle låne ud til et passivhus Læs mere

Solvarmeanlæg sparer masser af penge og mange tons CO2

Hanstholm Camping sparer hvert år flere hundrede tusinde på varmeregningen ved at bruge solvarme Læs mere

’Grøn Ordning’ støttede en motionsbane til Østerild

En ny friluftsmotionsbane har skabt liv omkring Østerild Multicenter Læs mere

Scorer på varmeregningen i Agger

I december 2010 skrottede familien Kristensen i Agger et helt nyt oliefyr til fordel for klimarigtig fjernvarme.

Normalt kunne man godt få den opfattelse, at Agger lå langt fra al ting, men sådan ser familien ikke på det. Læs mere